Norge nedjusterer sin olieproduktion fra juni

Norge nedjusterer sin olieproduktion med 250.000 tønder olie pr. dag i juni og planlægger nedjusteringer for resten af oliproduktionen i 2020.
1. MAJ 2020 12.59

Norge har besluttet af følge Opec-landene i at nedjustere sin olieproduktion. Det gør man dog med en lille forsinkelse, så nedjusteringen på 250.000 tønder olie pr. dag først gælder fra juni, oplyser regeringen selv. 

- Vi står overfor en uset situation på oliemarkedet. Både producenter og forbruger har fordel af et stabilt marked. Vi har tidligere udtrykt, at vi ville overveje at nedjustere den norske produktion, hvis flere af de største producenter nedjusterede deres produktion, siger den norske olie- og energiminister Tina Bru i en pressemeddelelse. 

Norge producerer godt to pct. af verdens olie og er derfor en af de mindre spillere på den store scene, ligesom man ikke er en del af Opec-organisationen. 

Tina Bru oplyser, at udover at skære 250.000 tønder pr. dag i juni, vil Norge nedjustere sin produktion med 134.000 tønder pr. dag i anden halvdel af 2020, mens man også har udskudt en række projekter. Det vil samlet betyde, at Norge vil producere 300.000 tønder olie pr. dag færre end normalt i december, lyder det fra ministeren.

Den norske regering var tidligere i denne uge ude med en hjælpepakke til den kriseramte branche, hvor man blandt andet udskød en række skattebetalinger, der skal frigive godt 66 mia. kr. i likviditet.

Opec-landene og Rusland blev omkring påske enige om at nedjustere sin produktion med godt ti mio. tønder olie. pr. dag fra maj, hvilket svarer til ti pct. af den samlede produktion. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter