Norlys og Eurowind Energy går sammen om nyt selskab

Norlys og Eurowind Energy opretter Norlys Energy Trading A/S, som får til at opgave at håndtere begge selskabers trading-funktioner.
20. MAJ 2020 13.19

Norlys og Eurowind er gået sammen og har oprettet det fælles Norlys Energy Trading A/S, oplyser virksomhederne i en pressemeddelelse. 

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern, som har knap 800.000 el- og gaskunder. Norlys ejer 50 % af Eurowind Energy, som er en europæisk top 10-aktør inden for vedvarende energiproduktion

Det nye Norlys Energy Trading center skal håndtere begge selskabers trading-funktioner, ligesom at man håber på at opnå markedsmæssige synergier mellem produktions- og forbrugsleddet i den grønne værdikæde. 

- Udbygningen af den vedvarende energi kræver enorme investeringsmidler i det kommende årti, når Danmark skal elektrificeres. Derfor er det afgørende, at vi håndterer vores markedsmæssige risici og får del i den værdiskabelse, som det europæiske marked giver mulighed for, forklarer Niels Duedahl, som er administrerende direktør i Norlys og kommende bestyrelsesformand i Norlys Energy Trading.

- I vores nye trading-setup vil vi i højere grad end i dag være i stand til at håndtere markedsudviklingen, siger han yderligere. 

Det nye selskab kommer til at få hovedsæde i Aalborg. Norlys’ administrerende direktør Niels Duedahl bliver bestyrelsesformand og Eurowind Energys stifter og administrerende direktør Jens Rasmussen bliver næstformand.

esl

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter