Norsk regering klar til at investere 10 mia. kr. i CO<sub>2</sub>-fangst
Olie- og energiminister Tina Bru kalder Langskip-projektet for det største projekt nogensinde i norsk industri- og klimahistorie.
Foto: Eirin Larsen, Statsministerens kontor

Norsk regering klar til at investere 10 mia. kr. i CO2-fangst

Den norske regering har løftet sløret for et nyt CO2-fangst og -lagringsprojekt, men det kræver, at andre lande også er klar til at være med.
22. SEP 2020 14.17

Den norske regering er klar til at søsætte sit nye klima-flagskib, som får navnet "Langskip" – norsk for vikingernes berømte langskibe. Regeringen er klar til at støtte Carbon Capture and Storage-projektet med op mod 10 mia. kr.

- Langskip er en milepæl for regeringens industri- og klimaindsats. Projektet vil mindske CO2-udledning og faciliterer udviklingen af ny teknologi og dermed nye job, siger norges statsminister Erna Solberg om projektet. 

Ved præsentationen af projektet opfordrede Erna Solberg til at andre lande ligeledes måtte tage teknologien i brug. Hun gjrode det desuden klart, at regeringens investering er betinget af, at andre lande og EU også følger op med tiltag. 

- For at Langskip kan blive et succesfuldt klimaprojekt for fremtiden, er det nødvendigt at andre lande også begynder at bruge denne teknologi, siger statsministeren. 

Største klimaprojekt nogensinde 

Norges regering har længe haft store forhåbninger og ambitioner for CO2-fangst og -lagring og har siden 2013 sat mål på området. Olie- og energiminister Tina Bru kalder projektet for det største indstri- og klimaprojekt i Norges historie. Projektet har en samlet investeringsramme på godt 17 mia. kr., mens regeringen er klar til at investere 10 mia. kr.

Det drejer sig blandt andet om investeringer i CO2-fangst på et forbrændingsanlæg i Oslo og en cementfabrik i Brevik, ligesom der skal investeres i transport og lagring af CO2'en. CO2-lagringen vil gennem Northern Lights-projektet, som Total, Equinor og Shell blandt andet har ytret en ønske om at investere op mod 4,7 mia. kr. i. 

Det har tidligere lydt fra Dansk Energi, at Carbon Capture and Storage (CCS) er nødvendigt for at nå klimamålene. Det er norges klimaminister enig i. 

- Vi kan ikke undgå alt CO2-udledning ved at udnytte bæredygtig energi. Der en flere industrielle processer, ligesom cementproduktion, hvor CCS er den eneste måde at reducere udledningen på, siger Sveinung Rotevatn. 

Derudover gentog den norske klimaminister manger af de samme budskaber, som hans danske kollega Dan Jørgensen (S) havde fremme i kølvandet på aftalen med den danske cementproducent Aalbrog Portland; samarbejde mellem industri og klimatiltag er vejen frem. 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter