Ny festival fører til midlertidig flytning for stor offshore-virksomhed på Esbjerg Havn
Esbjerg Havn er normalt et knudepunkt for bl.a. vindindustrien med i august skal en ny festival afholdes på havnen. (Arkivfoto.)
Foto: Esbjerg Havn

Ny festival fører til midlertidig flytning for stor offshore-virksomhed på Esbjerg Havn

Norsea låner i seks uger nogle af sine arealer på Esbjerg Havn ud til den nye festival Suset.
22. JAN 2024 15.31

Til sommer får Danmark en ny musikfestival, Suset Festival. Den nye festival løber af stablen den 16.-17. august 2024. Den nye festival får også om end lille indflydelse på offshore branchen, da festivalpladsen bliver på Esbjerg Havn.

Arealet, som i to dage skal bruges til fest og musik, udlånes således af offshore-koncernen NorSea. Udlånet af arealet betyder, at Danmarks største baseoperation i en periode på seks uger skal flytte sine aktiviteter til at andet sted på havnen. Det gør Norsea dog gerne, siger adm. direktør i Norsea Jesper Høj-Hansen.

- Vi ønsker at støtte kulturen i Esbjerg og også gerne ambitionen om at løfte kulturen til et nyt niveau. Betyder det, at vi skal ændre logistikken i en periode, så gør vi gerne det, siger han i en pressemeddelelse.

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), glæder sig over at kunne dele nyheden om Suset Festival.

- Vi har allieret os med de allerbedste i musikbranchen til at skabe et musikalsk fyrtårn helt ude på kajkanten, hvor vi rigtigt kan mærke suset fra Vesterhavet. Festivalen føjer en ny dimension til opfattelsen af, hvad Esbjerg er, samtidig med at vi markerer byen stærkt på det kulturelle landkort. Suset er et stort og afgørende skridt i vores indsats for at gøre Esbjerg til et endnu mere attraktivt sted at bo og leve, siger han.

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter