Planerne om to nye energiøer med en kapacitet på 5 GW stjal en stor del af opmærksomheden, da regeringen og et bredt flertal vedtog en klimaaftale natten til mandag.

Men længere nede i aftaleteksten er der også store planer for fangst og lagring af CO₂ (Carbon Capture and Storage, CCS) og fangst og anvendelse (Carbon Capure and Utilization, CCU).

Disse teknologier skal hjælpe med at nedsætte CO₂-udledningen i tunge industrier, der ellers har svært ved at mindske deres udledning, ligesom de ligefrem kan bidrage til negativ CO₂-udledning.

'Imidlertid er der i dag ikke et tilstrækkelig økonomisk incitament til at fange og anvende eller lagre CO₂. CCUS er en vigtig brik i omstillingen af produktion og indfrielse af de klimapolitiske mål, men ikke et udtryk for mindskede ambitioner ift. den grønne omstilling,' står der i aftaleteksten.

Derfor oprettes en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der skal fremme teknologien. Det er dog først fra 2024, at puljen oprettes.

Aftalepartierne vil senere træffe en beslutning om konkret udmøntning af puljen og støtten på baggrund af et oplæg fra regeringen, lyder det desuden i aftalen. Ifølge klimaaftalen vil der blive afsat næsten 3,3 mia. kr. frem mod 2030.

Maersk Drilling indgik tidligere i juni i et konsoritum, der ligeledes skal arbejde med at udvikle CCS og CCU-teknologien.

I Norge har Total, Equinor og Shell gået sammen i Carbon Capture-projektet Northen Lights, hvor de sammen har investeret godt 4,7 mia. kr.

Ny pulje til fremme af CCS og CCU (opgjort i 2020-priser) ifølge klimaaftalen.

2024: 202 mio. kr.
2025: 406 mio. kr.
2026: 406 mio. kr.
2027: 626 mio. kr.
2028: 815 mio. kr.
2029: 815 mio. kr.

Klimaaftale:Ny pulje skal fremme fangst og lagring af CO2

Klimaaftale:
Ny pulje skal fremme fangst og lagring af CO₂