Ørsted indgår PPA-aftale med medicinalvirksomhed i Texas

KORT NYT27. APR 2021 8.41

Ørsted har indgået en PPA-aftale med den amerikanske medicinalvirksomhed MSD om at købe energi fra Ørsteds Armadillo-solcelleanlæg i Texas.

Solcelleanlægget kommer til at få en kapacitet på i alt 200 MW, når det sættes i drift i starten af 2023. Det fremgår dog ikke, hvor meget el MSD vil aftage. 

Det er desuden første gang, at Ørsted i USA indgår en elkøbsaftale med et selskab indenfor medicinalindustrien. Aftalen understreger dog blot en voksende trend, hvor store virksomheder indgår PPA-aftaler med energivirksomheder, der er med til at sikre langsigtede energiaftaler for begge parter. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter