Opec+ overvejer at forlænge olie-cut
I april indgik Opec og Rusland en aftale om at nedjustere deres olieproduktion for at afbøde den faldende efterspørgelse.
Her nedjusterede de største olieproducerende lande i Opec+ deres produktion med godt ti mio. tønder olie per dag, svarende til ti pct. af deres produktion. Nedjusteringen skulle gælde til og med juni, hvorefter reduktionen skulle justeres til 7,7 mio. tønder olie, som vil være gældende til december.
Nu ser det dog ud til, at Opec+ er interesseret i at forlænge den mere omfattende reduktion, som man har indgået for maj og juni, skriver Reuters.
Opec+ skal mødes i starten af juni for at drøfte, hvorvidt man skal forlænge den mere markante reduktion.
Saudi-Arabien har siden april-aftalen frivilligt nedjusteret sin olieproduktion med yderligere én mio. tønder olie per dag, ligesom Kuwait og UAE ligeledes har også har yderligere reduceret deres produktion med 180.000 tønder olie per dag.
Siden coronakrisen begyndte, er den globale efterspørgelse efter olie faldet med omkring 30 pct., hvilket har skabt et markant fald i oliepriserne.
esl