Nysted Havmøllepark 20 år:
Præcisionsanløb på Nysted
Der er få mennesker, der kan få deres arbejde til at se legende let ud, selvom det i virkeligheden måske ikke er helt så let. Michael Andreasen er en af dem, og han har endda humoren med på sit arbejder som skipper på Nysted Havmølleparks crew transport vessel (CTV), ”Wind Supporter” mens han holder styr på skærmene, farvandet, radiokommunikationen og et anløbt til en vindmøllerne.
- Jeg sender altid billeder til mine venner og skriver: Kæft, hvor jeg arbejder hårdt, hvor jeg sidder med kaffekoppen i hånden, siger Michael Andreasen, men gør en ting helt klar:
- Jeg er virkelig glad for mit arbejde.
Han arbejder 14 dage af gangen i dagtimerne, hvorefter han har fri i 14 dage. Der er to skippere og to styrmænd tilknyttet båden. Skipperne arbejder forskudt af styrmændene, så hver skipper på sine to arbejdsuger arbejder sammen med begge styrmænd.
”Wind Supporter” er bygget specielt til Nysted i 2007, men den er ejet af Northern Offshore Services NOS, hvor sømændene også er ansat. Michael Andreasen startede sit arbejdsliv som udlært skibstømrer, hvor han efter sin læretid begyndte at arbejde som fisker hos sin far i Hirtshals.
Siden kom skippereksamen og kystskipper til. Bopælen i Hirtshals holder han stadig fast i, selvom han siden har arbejdet for Esvagt med base i Esbjerg, og nu siden 2016 har hans arbejdsgiver været NOS med base i Gedser, og det er ikke få offshore vindmølleparker, som han har sejlet på.
- Jeg har arbejdet på Borkum Riffgrund 1 og 2 i Tyskland, Gode Wind 1 og 2 og Gemini i Holland. Her på Nysted er der flere fordele. Her kan man sejle 290 dage om, mens man på Gemini kun har 180 dage om året, hvor vejret er godt, forklarer skipperen.
Et roligt farvand
Der er også en anden fordel.
- Her har vi betonfundament at anløbe ved, så vi kan anløbe fra alle sider af møllen. Hvis det er en transition piece (TP) – så er der kun mulighed for at anløbe fra syd eller oftest øst, når Michael Andreasen lige at fortælle, inden en vindmølletekniker kommer op ad trappen til styrehuset.
- Anløbet var helt perfekt før, vi kunne faktisk næsten ikke mærke det før, siger den tilfredse teknikere, inden han hastigt forsvinder tilbage på vindmøllen.
Arbejdsdagene kan være lange for besætningen på CTV’er, men det er specielt godt hos Nysted.
- Her kommer vi i land hver dag, og jeg bor i en lejlighed 14 km væk fra Gedser, så jeg kan tage en cykeltur om aftenen. Nu har jeg så næsten også set hver en krog af Falster, griner Michael Andreasen.
Inden skipperen vender sig mod udviklingen fra Nysted blev bygget. En skærm viser ”Wind Supporters” position mellem Nysteds møller på en skærm.
- Her kan du se, hvordan møller ligger i lige rækker. Men man fandt så ud af, at de skygger for hinanden. Derfor blev møller placeret i en bue her på Rødsand 2, så de ikke skygger for hinanden, forklarer Michael Andreasen, inden han sætter kursen tilbage mod Gedser.
Skærmen på "Wind Supporter" viser tydeligt, hvordan udviklingen har været fra Nysteds møllers placering i, der blev taget i drift i 2003. I 2010 da Rødsand 2 blev sat i drift vidste man bedre, hvordan møllerne skulle placeret for at få optimalt udnyttelse af vinden. Foto: Jesper Ernlund Lassen/ DOI.dk.