Prisen for vedvarende hydrogen kan falde med op til 64 pct. mod 2040
For at Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, kommer hydrogen og Power to X til at spille en central rolle.
Her har tre forskere, Jens Kehlet Nørskov, professor i fysik og leder af Catalysis Theory Center på DTU, Kathrine Bjerregaard Nielsen, centerkoordinator ved Catalysis Theory Center på DTU og Poul Georg Moses, senior R&D director hos Haldor Topsøe, dog tidligere gjort klart i et indlæg hos Altinget, at prisen på bæredygtig hydrogen er nødt til at falde, for at det kan blive konkurrencedygtigt med andre energiformer.
Og det kommer den til, skriver konsulentvirksomheden Wood Mackenzie i en ny analyse. Prisen for den bæredygtige 'grøn' hydrogen står til at falde med 64 pct. frem mod 2040.
Dermed vil prisen for bæredygtig hydogen være på samme niveau som den fossile 'grå' hydrogen i Tyskland. Den grå hydrogen er lige nu den billigste form for hydrogen, som udnytter fossile energikilder, men Wood Mackenzie forventer, at den vil stige med mere end 80 pct. frem mod 2040 grundet højere afgifter og priser på naturgas.
Den blå hydrogen, der ligeledes bruger fossile brændstoffer, men som formår at lagre CO2-udledningen forventes også at stige markant i pris grundet prisstigninger på naturgas. Fremtiden for blå hydrogen afhænger meget af, hvor effektive metoder man kan opfinde for at fange og lagre CO2 gennem CCS-teknologier.
Ørsted og Mærsks fælles planer om en brint-fabrik ved København vil være basereret på overskydende energi fra vindmøller, som dermed vil kunne producere grøn hydrogen.
esl