Professor: Inddrag borgerne for at undgå vindmøllemodstand

Danmark skal producere fire gange så meget strøm med solceller og vindmøller på land i 2030 som i dag. Det er et af regeringens forslag i reformpakken "Danmark kan mere II", der blev præsenteret tirsdag.

Det kan godt lade sig gøre. Men det er vigtigt at inddrage borgerne. Ellers risikerer man at møde stor modstand. Det siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Kristian Borch.

- Hvis regeringen tror, at de kan lave en VE-lov (lov om vedvarende energi red.) med nogle instrumenter, der giver udviklere og kommuner en genvej i forhold til at få vindmøller, solceller og biogasanlæg op at stå, så får man rigtig meget modstand, siger han.

Giv borgerne økonomisk gevinst

I stedet skal man give borgerne medbestemmelse og en del af den økonomiske gevinst, der måtte være.

- Måden at gøre det på er, at lade noget af værdien, der bliver skabt, blive i lokalsamfundet. Og at man lader lokalsamfundet indflydelse på, hvordan et energianlæg bliver designet. Så kan vi dokumentere, at den hårde modstand forsvinder, siger Kristian Borch.

Borgerne kan med professionel rådgivning bestemme sig for, om de vil starte et energifællesskab, hvor de selv står for opførslen af møllerne, eller om en stor energiproducent skal stå for opførslen.

Begge dele kan ifølge Kristian Borch give mening. Det kommer an på de lokale ressourcer, og hvad borgerne vil. Han mener, at de giver mening at komme overskuddet fra vindmøller og solceller i almennyttige fonde. Det gør det mere synligt for borgerne, hvad pengene bliver brugt på. I stedet for, at de dækker et økonomisk hul i de kommunale budgetter.

Krav til kommuner ok

Ifølge professoren kan regeringen sagtens ændre "bør" til "skal" over for kommunerne, når det kommer til, hvor meget grøn strøm de skal producere.

Kommunen kan nemlig tage kravet med til borgerne og fortælle dem, at man må finde en god løsning på kravet. En anden fordel ved at give borgerne en del af kagen er, at de bliver meget bevidste om deres forbrug, fortæller Kristian Borch.

- Man kan se, hvis vi lige sparer på strømmen nu, så kan vi sælge den strøm vi laver, fordi nu har nettet brug for det, og vi får en god pris. Eller nu er der alt for meget strøm i nettet, så nu holder vi det tilbage og kommer det i vores varmelager eller elbiler, siger han.

Ritzau