Rådet for Grøn Omstilling kræver stop for dansk olieudvinding i 2031

Den grønne organisation har sammen med en række andre organisationer og forskere lanceret ideen om at fremmerykke et dansk stop for olieproduktion med 19 år.
30. MAJ 2024 14.40

Rådet for Grøn Omstilling er sammen med 16 ngo’er og knap 100 forskere med i et fælles opråb til regeringen om at revidere Nordsøaftalen. Aftalen er uforenelig med klimalovens mål om, at Danmark aktivt skal arbejde for Parisaftalens 1,5-gradersmålsætning. Det har Rådet for Grøn Omstilling skrevet i et åbent brev til tre danske ministre.

Regeringen bør ifølge brevet fremrykke slutdatoen for fossil produktion til 2031 og lukke de fortsatte muligheder for fossil ekspansion, som den nuværende aftale tillader gennem såkaldte ’minirunder’ og ’naboblokke’. Sådan lyder det i et fælles opråb til regeringen, som Rådet for Grøn Omstilling sammen med 16 ngo’er og knap 100 forskere er med i.

Brevet er sendt til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Med en aftale i 2020 mellem den daværende danske regeringen og fem øvrige partier blev det besluttet, at den danske produktion af olie og gas skal ophøre senest i 2050.

jel

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter