Regeringen vil øremærke forskningsmillioner til grønne områder
For en uge siden sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at den danske klimaregning bliver for stor uden ny teknologi.
Og mandag vil Uddannelses- og Forskningsministeriet så fremlægge en plan for en grøn forskningsstrategi, hvor 750 mio. kr. skal øremærkes fire grønne områder.
Forskningsområder, der skal bringe Danmark tættere på målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
I forlængelse af statsministerens udmelding siger forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der er "et potentiale i ikke at tro, vi skal gøre alt med den viden, vi har lige nu".
- Der er et kæmpe potentiale i, hvis vi kan få dele af transport- og industrisektoren over på grønne brændstoffer. Der er stort potentiale i de her teknologier, og derfor er der brug for, at forskere, erhvervsliv og alle relevante partnere samles om ét bord og siger: "Nu satser vi på det her", siger ministeren.
De fire områder er fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion samt genanvendelse og reduktion af plastaffald.
Regeringens plan er at inddrage erhvervslivet i såkaldte grønne partnerskaber.
Fra coronakasse til forskning
Pengene til forskningen skal findes, når der skal forhandles om forskningsreserven for 2021. I forvejen har regeringen i sit finanslovsforslag lagt op til at afsætte en ekstra grøn forskningspulje på 750 mio. kr.
De penge vil man tage fra den såkaldte coronakrigskasse, som regeringen vil have med i finansloven for næste år.
Det var på Grønt Erhvervsforum, at Mette Frederiksen i sidste uge meldte ud, at det vil blive for dyrt at nå målet uden ny teknologi.
- Hvis man beslutter vejen til de 70 pct. alene på baggrund af de kendte teknologiske løsninger i dag, så vil det have alt for store konsekvenser, sagde hun.
Udmeldingen har fået kritik fra flere sider. Kritikere mener ikke, man kan forlade sig på mulige fremtidige teknologiske løsninger.
Fra et af regeringens støttepartier, De Radikale, lød det efter statsministerens udtalelse, at det ikke giver mening "bare blindt at håbe på, at teknologien kommer og redder os".
Forskningsfriheden er ikke truet
Ane Halsboe-Jørgensen anerkender, at man ikke er helt enige om balancen med nogle partier.
- Vi er fuldstændig enige om, at vi skal gøre ting nu og så have et udviklingsspor. Uenigheden er balancen mellem de to, tror jeg, siger hun.
Den nye strategi kommer i forlængelse af, at regeringen i højere grad har tænkt sig at styre forskningsmidlerne, så de sikres til den grønne omstilling.
Det mødte kritik fra blandt andre Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet. Han mener at styringen kan gå ud over forskningsfriheden, sagde han til Information i begyndelsen af september.
Ritzau
Ministeren afviser, at forskningsfriheden er truet.
- Den er fortsat fuldstændig intakt. Vi sætter en retning og identificerer udfordringer. Politisk skaber vi rammerne, og så beder vi forskerne om at prøve at udvikle løsningerne, og det kommer vi overhovedet ikke til at blande os i, siger hun.
