Rønne Havn er i vækst og køber nyt hovedkontor

KORT NYT7. JUN 2021 13.08

Rønne Havn vokser og vokser. I sidste måned uddelte Rønne Havn ordre for 300 mio. kr. til den seneste havneudvidelse. Målet med den seneste udvidelse var at fortsat at fastholde og styrke sin position, som "den mest attraktive havn i Østersøen til installation af havvind."

Det er dog ikke nok med en ny ydermole, der er nu også blevet behov for nye og større lokaler for Rønne Havns administration og ledelse. Det er derfor blevet til en byttehandel med den lokale fiskerikoncernen A. Espersen A/S, hvor Rønne Havn Espersens kontorbygning, mens Espersen overtager Rønne Havns tidligere lokaler. 

– Vi har de sidste par år fået brug for mere plads i takt med, at aktiviteterne på havnen er vokset. At vi kan overtage Espersens kontorbygning er derfor en rigtig god løsning for os, og vi er samtidig glade for, at A. Espersen A/S fortsat er en del af Rønne Havn, siger Rønne Havns administrerende direktør, Thomas Bendtsen i en pressemeddelelse.

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter