Russer dømt for spionage mod dansk brint-virksomhed
En herboende russisk statsborger er mandag idømt tre års fængsel ved Retten i Aalborg. Manden - Aleksey Nikoforov - er fundet skyldig i spionage.
Han har over en årrække indsamlet oplysninger om den nordjyske teknologivirksomhed SerEnergy A/S og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Oplysningerne har den 36-årige kemiingeniør efterfølgende udleveret til en russisk efterretningstjeneste mod betaling.
Den russiske mand har siddet varetægtsfængslet siden juli 2020. Sagen har været ført bag lukkede døre. Derfor har detaljerne om sagen været meget sparsomme. Ud over fængsel er han idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har efterforsket sagen. PET oplyser, at truslen om industrispionage er reel - også mod danske virksomheder.
- Danmark er på en række områder verdensførende i udviklingen af ny teknologi, for eksempel inden for energi og bioteknologi.
- Det betyder også, at der er fremmede stater, der forsøger at spionere mod danske virksomheder og forskningsinstitutioner.
- PET har derfor styrket sin rådgivning og har blandt andet indledt et samarbejde med ledelserne på landets universiteter og danske virksomheder for at forebygge spionagetruslen rettet mod forskningsområdet, skriver PET i et svar til Ritzau.
Værdifuld teknologi gør Danmark oplagt for spionage
André Ken Jakobsson er postdoc ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i internationale relationer og spionage. Det er ikke tilfældigt, at Aalborg-virksomheden SerEnergy A/S er blevet mål for spionage, vurderer han.
- En virksomhed som SerEnergy er et oplagt mål for spionage på grund af virksomhedens arbejde med potentielt meget værdifuld teknologi, der kan gøre den grønne klimaomstilling både hurtigere og billigere for en naturgaskæmpe som Rusland.
SerEnergy A/S udvikler blandt andet brændselsceller, der kan omdanne brint til strøm.
Selv om sager om spionage er sjældne i danske retssale, er de ikke et ukendt fænomen i erhvervslivet, lyder det fra forskeren.
- PET lavede allerede for ti år siden en undersøgelse sammen med Dansk Industri og 25 danske virksomheder med afdelinger i udlandet, der fandt hidtil ukendte sager om industrispionage.
- Min formodning er, at der er et kæmpe mørketal og mange sager, vi ikke kender til, og som ikke rammer myndighedernes radar af frygt for at kompromittere virksomhedens eget ry eller fremtidige samarbejder, siger han.
Industrispionage fra Kina og Rusland
Det er i øvrigt ikke første gang, at der er blevet afsløret russisk efterretningsvirksomhed på dansk jord. I 2012 blev en finsk professor fra Københavns Universitet dømt for at give den russiske efterretningstjeneste FSB oplysninger.
Dels gav professoren russerne sikkerhedspolitiske vurderinger, og dels gav han dem navne på de af sine statskundskabsstuderende, som han vurderede, at russerne kunne have held til at rekruttere. Den finske professor blev idømt fem måneders fængsel.
Tidligere i maj kom det frem, at Kina muligvis havde udført spionage mod den danske vindmølleindustri ved at have rekruteret mindst otte forskere med tilknytning til Siemens Gamesa, Vestas og danske universiteter til en kinesisk talentprogram.
- Hvis der er tendenser til industrispionage gennem det kinesiske talentprogram, så har jeg en forventning om, at PET og FE allerede kigger nærmere ned i det her. Danske virksomheder skal kunne stole på, at hvis de betaler et universitet for at forske, så er der garanti for at den intellektuelle ejendomsret også er beskyttet, siger Jan Hylleberg i et interview til Dagbladet Politiken i den forbindelse.
Ritzau/esl
