RWE vælger foretrukne leverandører til Danmarks største havvindmøllepark

Siemens Energy bliver hovedleverandør til transformerstationen på land og HSM Offshore Energy til transformerstationen på havet
14. OKT 2022 13.30

Tyske RWE skal bygge Thor-vindmølleparken ud for den danske vestkyst – cirka 22 kilometer fra Thorsminde. Projektet bliver med en planlagt kapacitet på en GW Danmarks hidtil største havvindmøllepark.

RWE vil bygge to nye transformerstationer for at forbinde vindmølleparken med det danske net – én på havet og én på land. Til den opgave har RWE nu valgt foretruke leverandører til de to transformerstationen i form af Siemens Energy, som skal levere den landbaserede transformerstation, mnes HSM Offshore Energy skal levere transformerstationen offshore. 

Den grønne strøm vil blive transporteret til den nybyggede landbaserede transformerstation i Volder Mark, som ligger tæt på kysten og den tilstødende nettilslutning til den danske netoperatør Energinet, gennem eksportkabler. En aftale om nettilslutning for Thor blev allerede underskrevet mellem RWE og Energinet i foråret 2022.
 
Energiselskabet har købt en grund i Lemvig kommune, hvor den landbaserede transformerstation skal ligge, og har udført undersøgelser omkring jordforhold og arkæologi. Siemens Energy vil påbegynde designarbejde, efterfulgt af indkøb af hovedudstyr og forberede ansøgninger om byggetilladelse. Det forventes, at anlægsarbejdet kan sættes i gang på stedet i foråret 2023. 

Thor havvindmøllepark vil øge Danmarks andel af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder og bidrage til at reducere landets CO2-udledning i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Når RWE’ Thor havvindemøllepark er fuldt operationel, hvilket efter planen finder sted senest i 2027, vil den være i stand til at producere nok grøn strøm til at forsyne det, der svarer til forbruget i mere end én million danske husstande.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter