Semco Maritime ser fremad til 2021 med fuld ordrebog
Selvom olie og gas fortsat fylder mest i indtjeningen hos Semco Maritime, så er fremtiden grøn.
Foto: Semco Maritime

Semco Maritime ser fremad til 2021 med fuld ordrebog

Semco Maritime fastholder indtægt, selvom corona bremsede et ellers lovende 2020. I stedet ser 2021 ud til at blive et stort år med en historisk stor ordrebog.
23. APR 2021 12.17

Det var med masser af optimisme, at Semco Maritime gik ind i 2020, der tilmed tegnede til at blive et flot år – lige indtil coronapandemien ramte.

Trods udfordringerne med corona, har Semco Maritime dog formået at fastholde 2019-niveauet. I 2020 har Semco Maritime haft en indtægt på 14 mio. kr. med blot et lille fald på 1,5 pct. sammenlignet med 2019. 

79 pct. af indtjeningen kommer fra Semco Maritimes aktiviteter indenfor olie- og gassektoren, mens 21 pct. kommer fra vedvarende energi-sektoren. Fortjenesten har dog været mindre på olie- og gasområdet med et fald på 3,5 pct., mens Semco Maritime kan notere sig en stigende indtjening fra de grønne aktiviteter på otte pct. 

Selvom olie og gas stadig fylder mest for Semco Maritime, så står det klart, at de grønne aktiviteter kommer til at fylde mere i fremtiden. 

Ved årsskiftet kunne Semco Maritime fremvise en historisk stor ordrebog på 2,3 mia. kr., hvor 76 pct. af ordrene kommer fra VE-projekter med store ordrer i blandt andet Singapore, Nordsøen og i Boston. Til sammenligning var ordrebogen ved indgangen til 2019 på en mia. kr. 

- I de senere år har vi skabt en virksomhed, der er i stand til at skifte problemfrit mellem projekter inden for vedvarende energi og olie og gas, og vores medarbejders smidighed og fleksibilitet har vist sig at være afgørende for vores evne til at betjene vores kunder, siger CEO Steen Brødbæk. 

I januar sidste år begyndte Semco Maritime at arbejde på Mayflower Wind-projektet, hvor Semco Maritime blandt andet skal installere vindmølleparkens 1,2 GW transformatorstation. Mayflower Wind er det største projekt nogensinde for Semco Maritime og kommer tila t have en kapacitet på 804 MW, når vindmøllerne står klar i 2025. 

- Samlet set kom Semco Maritime stærkere igennem 2020, som på mange måder var et år, hvor vi lærte meget. Vi lærte, at vi kan være effektive, tilpasse os og udføre ved at arbejde eksternt – men også at vi på længere sigt er afhængige af samarbejdet med kolleger, kunder og forretningspartnere for at skabe de kvalitetsprojekter, vi er kendt for, siger Steen Brødbæk. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter