Semco Maritime vinder optimeringskontrakt hos European Energy
Semco Maritime skal udføre et engineering-studie for European Energy i forbindelse med de kommende kystnære havvindmølleparker ved Jammerland Bugt og Omø Syd.
Studiet omfatter optimering af den elektriske infrastruktur, herunder elektriske netberegninger, og en evaluering af de forskellige scenarier for, hvordan strømmen skal transporteres fra vindmøllerne til forsyningsnettet på land.
- Vi er rigtig glade for, at European Energy A/S har valgt Semco Maritime til at udføre dette studie, og vi er stolte over, at vores ydelser kan bidrage til modningen af dette projekt. Vi håber, at projektet bliver en realitet og dermed kan blive et vigtigt bidrag til den grønne omstilling af vores samfund, siger Tommy Flindt, Director of Engineering & Technology, Offshore Wind fra Semco Maritime.
- Vi har valgt Semco Maritime, da vi anerkender deres kompetencer inden for offshore vind, og vi tror, at Semco Maritime er den rigtige partner til at hjælpe med modningen af dette projekt. Vi ser frem til at færdiggøre vores kystnære projekt og er glade for at have Semco Maritime med på holdet, siger Knud Erik Andersen, CEO hos European Energy.
esl