Shell melder sig på banen for Utsira Nord og Sørlige Nordsjø II
Shell har fundet sammen med norske BKK og Lyse i et fælles bud på at opføre havvindmøller i de to eftertragtede norske områder, Utsira Nord og Sørlige Nordsjø II.
- Vi ser Norge som interessant både i forhold til at sikre nok vedvarende energi til Europa og til at udvikle flydende offshore løsninger, som kan blive kommercielt konkurrencedygtige, siger Hessel de Jong, Shells General Manager for Offshore Wind i Europa.
Shell vil derudover, ligesom blandt andre BP og Equinor i deres respektive samarbejder, undersøge muligheden for at koble flydende havvind til offshore olie- og gasplatforme som en måde på at reducere CO2-udledningen ved produktionen. Derudover er NorSea Group og Ørsted også blandt nogle af de aktører, som har budt på de norske licenser i konsortier.
esl