Skagen Havn sigter grønt med solceller og electricifisering
Skagen Havns nye havnekontor er state of the art med solceller på taget og opvarmet med varmepumper.
Foto: RC Ship Photo - Skagen Havn.

Skagen Havn sigter grønt med solceller og electricifisering

Solceller, bæredygtighed og lokal forankring er allerede en del af havnen, der arbejder mod at være CO2-neutral og emissionsfri i 2030.
25. MAR 2024 10.25

Bæredygtighed er en del af Skagen, og hvor andre havne måske kan virke som lukket land for byen bagved, så er det helt anderledes i Skagen Havn.

- Bæredygtighed betyder også social bæredygtighed for os. Det tænker vi også på i forhold til byen. Der er adgang så vidt, det er muligt. Fx kan man køre ud til den yderste mole, og der er aldrig lukket, fortæller adm. direktør Willy B. Hansen.

Det er noget beboerne og de mange turister i Skagen tager godt imod.

- Kajerne er lukkede, men hvor det er muligt, er der åbent. Det er noget vi får en god feedback tilbage på, forklarer havnedirektøren.

Elektrificering

Landstrømsanlæg er også en del af fremtidsplanerne.

- En anden del for os er elektrificering som landstrømsanlæg. Elektrificering kommer, og om få år vil vi kunne tilbyde landstrømsanlæg til en borerig som Noble Resilient, der ligger her i havnen nu. Når vi kan levere strøm til sådan en borerig, så åbner det også muligheder for langt større skibe, fortæller han og nævner andre fordele ved så store landstrømsanlæg:

- Det kommer også til at reducere både CO2-udledning, partikeludledning i luften og støj.

Skagen Havns nye havnekontor, som blev indviet i oktober 2023, er også en del af bæredygtighedsplanerne.

- Der er solceller på taget på vores nye domicil her, og så har vi varmepumper. Derudover har vi solceller på tre bygningskomplekser i dag. Vi ender også med at have fem elbiler i år, forklarer Willy B. Hansen om bilparken til de 24 ansatte.

Bæredygtighedsmålet ligger kun seks år ude i fremtiden, og det er højt.

- Målet er at være CO2-neutral og emissionsfri i 2030, lyder det.

Grøn brændstoffer

Den store fiskeindustris brændstofbehov er også i fokus, men der er endnu ikke tale om metanol, ammoniak eller endda brint.

- Vi kigger på kapaciteten for grønne brændstoffer til fiskeindustrien. Her er det biodiesel nu i første omgang, fortæller Willy B. Hansen.

Fiskeindustrien bidrager allerede med grøn energi med sit affald.

- Spildevandet fra fiskeindustrien bliver allerede brugt i biogasanlæg, hvor gassen bliver opgraderet og ender som naturgas eller bliver brugt andre steder i industrien, forklarer han.

Der er dog et stort ønske i retning af mere bæredygtighed, som havnedirektøren har.

- Vi mangler større kabler til strømføring til FF Skagen, så virksomheden også kan elektrificere. Så vidt jeg ved, er fabrikken en af de større CO2-udledere i Danmark, fortæller Willy B. Hansen.

Virksomheden angav i 2022 at bruge 15 millioner kubikmeter gas om året i sin produktion. Der ville kunne erstattes af strøm med en mindre udledning, hvis der var kabelkapacitet til Skagen.

Willy B- Hansen  

Foto: Jesper Ernlund Lassen - DOI.dk. Havnedirektør Willy B. Hansen her på terassen til sit hjørnekontor i den nye havnebygning, der nærmest er for fint til at kalde et havnekontor. I baggrunden ligger boreriggen Noble Resilient, der for ventes at blive i havnen til april måned.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter