Sleipnir sætter igen nye rekorder
Ifølge Heerema Marine Contracters har deres fartøj Sleipnir, der blev kendt i Danmark for dens markante rolle i nedtagningen af Tyra-platformene sidste sommer, sat to nye rekorder i løbet af juni.
Sleipnir har været hyret til anden del af Equinors Johan Sverdrup-projekt, hvor Sleipnir har installeret Johan Sverdrups procesplatform, som har vægt på 12.050 tons, hvilket er en rekord for den tungeste installation af en jacket platform. Det er desuden den tungeste platform nogensinde til at blive installeret direkte fra en transportpram.
Det var dog ikke de eneste rekorder, som Sleipnir tog i løbet af juni. I forbindelse med sammenkoblingen af platformene til Johan Sverdrup-feltet, blev der gennemført et løft af MSF-modulet på hele 13.600 tons, hvilket er det tungeste løft i norske farvande nogensinde.
Johan Sverdrup-projektet er det største af sin slags siden 1980'erne. Der vil blive koblet i alt fem platforme til feltet. Flere af modulerne var koblet sammen onshore, før de blev installeret ude til havs.
Sleipnir slog i løbet af sidste år sine egne rekorder af flere omgange i forbindelse med en række nedtagningsopgaver i Nordsøen. Samlet set løftede Sleipnir platforme på mere end 40.000 tons til nedtagning og genanvendelse sidste sommer, mens Sleipnir nu også har vist sit værd til installationen af nye platforme.
esl