Staten bør skrue op for kravene, hvis PtX skal lykkes
PtX er blevet fremhævet som en central del af den grønne omstilling i Danmark og globalt, men langt de fleste brintprojekter mangler stadig den nødvendige finansiering. Ifølge et studie fra Københavns Universitet er markedet for usikkert, og investorer vurderer, at risikoen overstiger det potentielle afkast. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Grøn brint anses simpelthen som en dårlig investering, siger samfundsforsker Oliver Bugge Hunt, der står bag studiet sammen med Joachim Peter Tilsted.
Studiet viser, at kun fire pct. af de annoncerede brintprojekter globalt har nået stadiet, hvor endelige investeringsbeslutninger er truffet. Investorer holder sig tilbage på grund af usikkerhed om teknologiens pålidelighed, regulering og manglende infrastruktur, som brintrørledninger.
– Som det ser ud i dag, er olie og gas en mere attraktiv investering, fordi markedet er mere konsolideret, og afkastet er større, forklarer Joachim Peter Tilsted.
Usikkerhed om teknologi og infrastruktur
En af de største udfordringer for PtX-projekterne er den relativt uprøvede elektrolyseteknologi i stor skala. Denne usikkerhed gør det vanskeligt for investorer at vurdere risiko og indtjening, som ofte løber op i milliardklassen. Derudover ændres reguleringen løbende, hvilket skaber yderligere usikkerhed.
– Investeringerne er betinget af kravene til miljøgodkendelse, sikkerhed og klassificeringen af grøn brint. Samtidig mangler der klare tidsplaner og omkostningsberegninger for den nødvendige infrastruktur som rørledninger, siger Oliver Bugge Hunt.
Eksempelvis blev den danske regerings planlagte brintrørledning til Tyskland for nylig udsat til tidligst 2031.
– Alle disse slags usikkerheder stiller udviklerne dårligt, når de skal forhandle kontrakter om leverancer med aftagere. Det gør olie og gas mere attraktivt, fordi det marked er mere stabilt, tilføjer Joachim Peter Tilsted.
Olie- og gasselskaber som nøglespillere
Ifølge studiet har olie- og gasselskaber bedre forudsætninger for at finansiere storskala brintprojekter end grønne energiselskaber. Deres erfaring og eksisterende infrastruktur giver dem en fordel.
– Olie- og gasselskaberne har tjent enorme summer de seneste år og har ressourcerne til at foretage denne type investeringer, siger Oliver Bugge Hunt.
Men forskerne advarer om, at selskaberne ofte mangler incitament til at investere i grønne sektorer.
– Bekymringen er, at brintprojekterne bliver en måde, hvorpå olie- og gasselskaber pynter sig med grønne fjer uden reelt at udfase deres fossile produktion, siger Joachim Peter Tilsted.
Staten skal bruge mere pisk end gulerod
Forskerne opfordrer staten til at stille krav til olie- og gasselskaber om udfasning af fossile brændsler, samtidig med at deres ressourcer og ekspertise udnyttes til at udvikle brintmarkedet.
– Staten bør fjerne subsidier til fossile brændsler, skærpe CO2-beskatningen og stille krav om aktiv udfasning, siger Oliver Bugge Hunt.
Derudover bør staten sikre indfasning af grønne brændsler gennem fx iblandingskrav, der sikrer, at en vis procentdel af gas er grøn, eller gennem prisgarantier for nye grønne produkter.
– Gulerødder som statsstøtte til brint er ikke nok. Hvis staten ikke samtidig sikrer udfasningen af olie og gas og udbygningen af sol og vind, risikerer vi at styrke olie- og gasselskabers position på markedet, siger Joachim Peter Tilsted.
– Den grønne omstilling vil på den måde gå langsommere, og brintproduktion, som kunne have været en samfundsgevinst, vil i stedet primært gavne få private aktører, slutter han.
jel
