På bunden af Flensborg Fjord ligger et lille stykke havbund, som både Danmark og Tyskland gør krav på. Det er ret normalt. Landene er enige om at være uenige. De lever i fred med det.

I Middelhavet har Tyrkiet, Grækenland og Cypern et meget omfattende område, som de er dybt uenige om. Men på grund af gas og olie i undergrunden er problemet i Middelhavet vokset så stort, at det torsdag aften skal diskuteres under middagen på et todages EU-topmøde i Bruxelles.

- Alle muligheder er på bordet i forhold til at forsvare EU og dets medlemslandes legitime interesser, skriver EU-præsident Charles Michel i sin invitation til EU's stats- og regeringschefer.

Under "alle muligheder" hører sanktioner. Det er præcis, hvad de to EU-lande har krævet mod Tyrkiet.

Cypern er tilmed gået så vidt, at landet for nylig obstruerede samarbejdet i en helt anden EU-sag, hvilket ifølge diplomater var uhørt. Cypern nedlagde veto mod sanktioner mod Hviderusland: Først Tyrkiet, så Hviderusland.

Gasfelter har antændt strid

Striden om undergrunden er taget til på grund af især gasfelter, der ligger mellem 1.500 og 2.000 meter under Middelhavets overflade. Disse kan potentielt gøre landene uafhængige af importeret energi og muligvis sikre dem store eksportindtægter.

Charles Michel taler om, at Tyrkiet skal respektere EU-landenes ret, og det er synet i EU: Tyrkiet krænker EU's territorium. EU's stats- og regeringschefer har tidligere fordømt Tyrkiets boringer som "ulovlige".

Det er imidlertid ikke entydigt, hvem der har ret, fortæller professor med speciale i havret Birgit Feldtmann på Aalborg Universitet.

- De fleste af mine kolleger anerkender, at det er et komplekst spørgsmål, og at en realistisk løsning ligger et sted imellem de forskellige krav, som Grækenland og Tyrkiet gør gældende. Men hvor dette sted helt konkret bør ligge, det er der delte meninger om, siger hun.

Afgrænsning af søterritorie er ifølge professoren noget af det mest komplicerede i folkeretten. Og lige netop området i det østlige Middelhav er noget af det mest komplicerede inden for afgrænsning af søterritorie.

Tyrkiet har ikke underskrevet FN's Havretskonvention (Unclos), men det betyder ikke, at landet ikke har rettigheder.

- I sidste ende er det forhandling mellem stater, siger Feldtmann.

Langvarig konflikt

Et stort problem i konflikten er, at mange græske øer ligger bare få kilometer fra Tyrkiets kyst. I 1970'erne forsøgte Tyrkiet at indbringe sagen for en FN-domstol, som afviste den på grund af mangel på kompetence.

I dag er det Grækenland, som forsøger at få sagen til en international voldgiftsret. Tyrkerne har sagt nej.

Selv om Tyrkiet ikke har tilsluttet sig FN-konventionen, påkalder tyrkerne sig alligevel dele af den. De siger, at de græske øer ikke udgør en østat, hvorved de har mindre ret til kontinentalsoklen.

Trods enigheden i EU om Tyrkiets "ulovlige boringer" er det kompliceret at vedtage sanktioner. Det skyldes blandt andet et helt andet problem i Middelhavet.

Mod økonomisk støtte hjælper Tyrkiet landene i EU med at huse og tilbageholde migranter, som man ikke ønsker skal rejse ind i EU.

Ritzau

Strid om havbund og gasfelter tages op på EU-topmøde