Strid om nyt fund af naturgas bremser for EU-sanktioner mod Hviderusland
En strid mellem Cypern, EU og Tyrkiet om olie- og gasfelter i Middelhavet får nu konsekvenser for demokrati-demonstrationerne i Hviderusland.
EU-landene blev i august enige om at forberede sanktioner mod Hviderusland efter præsidentvalget i august og de efterfølgende uroligheder i den tidligere sovjetrepublik. Men det er stadig usikkert, om det faktisk vil lykkes nu.
EU-landenes udenrigsministre mødes mandag i Bruxelles. Et enkelt land, Cypern, blokerer ifølge flere diplomater for en beslutning om sanktioner.
Det skyldes, at Cypern har en egen dagsorden i forhold til Tyrkiet, som har foretaget boringer efter gas sydvest for Cyperns kyst.
Den cypriotiske regering kræver, at EU-landene først enes om sanktioner mod Tyrkiet. Ellers vil cyprioterne ikke stemme for sanktioner i Hviderusland.
Omstridte zoner
I særligt den østlige del af Middelhavet, har det vist sig at være en række stor olie- og natursgas fund, som har ført til, at den langvarige strid mellem Tyrkiet og Cypern om deres respektive eksklusive økonomisk zoner.
Her har Tyrkiet henover sommeren sejlet krigsskibe ind i nogle af de områder, som både Tyrkiet og Cypern kræver, og hvor Tyrkiet ny har gennemført boringer efter gas.
EU har i forvejen meldt ud, at de anser boringerne som ulovlige, og at man derfor er klar til at diskuttere mulige sanktioner mod Tyrkiet.
Der er dog ikke kommet nogen konkrette sanktioner på bordet endnu, hvilket nu får Cypern til at sætte hælene i jorden i diskussionerne om sanktioner mod Hviderusland.
Det er dog endnu uklart, om det vil lykkes de øvrige EU-lande at overbevise Cypern om, at de to sager ikke har noget med hinanden at gøre, og at det er uholdbart for samarbejdet at blokere noget, fordi man kræver noget andet.
Sanktioner mod Tyrkiet kan være en langt sværere øvelse. EU har blandt andet et samarbejde om migration med Tyrkiet.
Dog har flere EU-landes tålmodighed med Tyrkiet også været sat på prøve af tyrkernes udenrigspolitik i Middelhavet og Syrien.
Ritzau / esl