Styrket tiltag skal tiltrække unge til Det Blå Danmark
Foto: Screendump, YouTube, Det Blå Danmark

Styrket tiltag skal tiltrække unge til Det Blå Danmark

I et nyt forsøg på at tiltrække unge til Det Blå Danmark, forsøger man nu på at styrke sin YouTube kanal, hvor der både er gaming og karriere-talkshow.
27. FEB 2020 7.32

Til at styrke sit ungetiltag, en YouTube kanal 'WorldCareersTV', har Det Blå Danmark ansat endnu en vært, Morgan Krag, som har de to YouTube kanaler 'MrSpyplant' og 'Spyplant Gaming', oplyser Det Blå Danmark i en pressemeddelelse.

Det gør man, da Youtube er et af de fortrukne medier, når unge søger information, også når det gælder uddannelse og karriere. Derfor er det oplagt, at Det Blå Danmark fortsat er massiv tilstede på det sociale medie, siger kampagneleder for World Careers, Anne Bay Riisager.  

- WorldCareersTV vil fremover bestå af forskellige elementer, og et af dem bliver videoer med MrSpyplant, som vil tage seerne med ind i gaming-universet og skabe historiefortællinger fra den maritime branche, siger Anne Bay Riisager. 

Udover gaming elementet vil der også, blive præsenteret en række andre nye koncepter, blandt andet WorldCareersTALK.

WorldCareersTALK er et talkshow med fortællinger og historier fra forskellige personligheder i det maritime. Der vil blandt andet være elementer, som 'GirlTALK', hvor værten Marie Vagn Hansen taler med en masse kvinder fra Det Blå Danmark og sætter fokus på det at være kvinde i branchen.

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter