Sverige dropper havvind – Danmark fastholder Energiø Bornholm
Der er ingen forsvarmæssige betænkligheder ved havvind i Danmark som i Sverige.
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Sverige dropper havvind – Danmark fastholder Energiø Bornholm

Trods svenske bekymringer ser Forsvarsministeriet ingen hindringer for Energiø Bornholm.
3. DEC 2024 9.39

Sverige har skrottet 13 planlagte havvindmølleparker i Østersøen af hensyn til sikkerheden. Men det danske forsvar ser ingen grund til at stoppe projektet med Energiø Bornholm. Det skriver TV 2 Bornholm.

Ifølge Forsvarsministeriet er der taget højde for potentielle konsekvenser for Forsvarets radarer og øvelsesområder, herunder placeringen af havvindmøller i forhold til Raghammer skydeterræn.

- Med de nødvendige afværgeforanstaltninger ser Forsvarsministeriet ikke noget til hinder for at gå videre med projektet, oplyser ministeriet til TV2 Bornholm.

Energiø Bornholm er planlagt til at stå færdig i 2030. Med en kapacitet på 3 GW skal energiøen kunne levere strøm til 3 mio. danske husstande, hvilket gør det til et af Danmarks største infrastrukturprojekter.

jel

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter