Tankskib med 640 ton olie er brudt i brand i Østersøen
Skibsbranden på "Annika" foregår knap tre sømil (cirka 10 km) fra den tyske kyst i delstaten Mecklenburg Vorpommern.
Foto: Havariekommando/Reuters/Ritzau Scanpix

Tankskib med 640 ton olie er brudt i brand i Østersøen

Syv besætningsmedlemmer er reddet i land, efter at et tankskib brød i brand ud for Tysklands nordkyst.
11. OKT 2024 12.04

Et tankskib, der er lastet med 640 ton olie, er fredag formiddag brudt i brand ud for Tysklands østersøkyst.Det oplyser den tyske havarikommando ifølge Tysklands største nyhedsbureau, dpa. 

Skibet er 73 meter langt og ligger for anker ud for kysten mellem Kühlungsborn og Warnemünde. Syv besætningsmedlemmer er blevet reddet i land. Tre skibe er kort før middag indsat i brandslukningen. Derudover er brandfolk på vej med helikoptere ud til skibet.

Årsagen til branden kendes endnu ikke. Ifølge dpa's oplysninger kan røgen fra branden ses fra land. Ifølge det tyske medie Spiegel og Vesselfinder, så befinder det 73 meter lange "Annika" nordvest for Rostock, hvor slukningsfartøjer bekæmper branden.

Den lokale radiostation Ostseewelle skriver på X, at der har flere sårede efter branden. Samme sted har stationen også billeder fra skibsbranden.

jel /ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter