Tilløbsstykke: Tysk superminister krævede europæisk produktion af vindmøller
Det var endda svært at få udsigt til Robert Habeck, da han var til talerstolen til WindEnergy Hamburg.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Tilløbsstykke: Tysk superminister krævede europæisk produktion af vindmøller

Robert Habeck lagde ikke skjul på sin passion for vindenergi, da han kastede sit stjernestøv på WindEnergy Hamburg-messen.
28. SEP 2022 10.22

Egentlig er det krisetid for den grønne politiker Dr. Rober Habeck, hvis man skal tro mediedækningen af Tysklands grønne økonomi- og klimaminister samt vicekansler. Siden en liden køn optræder i et tysk talkshow, har han været i modvind. Udtalelser om, at firmaer der lukker på grund af dårlig økonomi ”bare ophører med at eksisterer” og ikke går konkurs skabte røre i en tysk kontekst, hvor mange små og mellemstore virksomheder bliver spået til ikke at overleve den kommende vinter.

Mandag kunne tyske Spiegel fortælle, at den konservative leder Friederich Merz nu har overhalet Robert Habeck, om hvem tyskerne ville fortrække som kansler.

Det kunne man ikke mærke på WindEnergy Hamburg, for Robert Habeck blev feteret som en rockstjerne på toppen af sin karriere. Kødranden af mennesker omkring ham var tæt - helt tæt endda. Sikkerhedfolkene var kun med til at understrege ministeren vigtighed.

Og han skuffede da heller ikke vindfolket.

- Det er næsten som at komme hjem igen. Jeg er en fan af vindmøller både on- og offshore. Faktisk har jeres industri aldrig haft en større betydning end nu. Ruslands ulovlige overfald af Ukraine har gjort det helt tydeligt, sagde Robert Habeck til den helt fyldte sal af tilhører.

Og at der skal meget mere vind til, det lagde han slet ikke skjul på. Der blev delt en opsang ud til de enkelte tyske delstater, der ikke helt er med på udbygningen af vind, som de burde være.

- To pct. af Tyskland er nu reserveret til vindenergi onshore, og vi skal gerne have det tal højere op, for det bliver nødvendigt. Men det er ikke alle delstater, der er med, og dem skal vi have med, lød det fra Rober Habeck, der gjorde det tydeligt, at der skal meget mere end nye møller til onshore. Der skal nemlig en udbygning til.

Omstilling er vejen

Den grønne politiker gjorde endnu en ting helt klart.

- Der er kun en vej frem, og det er gennem den grønne omstilling. Og jeg siger det igen, jeg opfordrer delstater til at sætte fart på den proces. Det samme gælder de tyske kommuner.

Der var også en goodie af de helt store til den europæiske vindindustri, når den drejer sig om den kommende udbygning af havvind, der blev besluttet med the Esbjerg Declaration.

- Det er vigtigt, at produktionen af vindmøllerne forbliver i Europa. Derfor skal vi styrke vores supply chain, lød det fra Robert Habeck, der havde en afsluttende bemærkning.

- Lad os komme i gang nu.

Mindre end en halv time efter forlod Robert Habeck WindEnergy Hamburg – og sammen med ham forsvandt totredjedele af tilhørerne i den ellers fyldte sal. Nyheden om politikerens dalende popularitet var nok ikke nået frem endnu.

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter