Total indfører nye regler offshore og varsler besparelser
Coronakrisen har stor betydning for mange selskaber og deres ansatte, hvor de i disse dage er blevet hjemsendt tusindvis af ansatte. Også hos Total har coronavirusset ændret hverdagen for de ansatte og i direktionsgangene.
Total E&P Danmark oplyser, at man 'har et meget lavt antal bekræftede COVID-19 tilfælde, og de få der er ramte er på nuværende tidspunkt i karantæne'.
Der bliver derfør indført nye tiltag nu, hvor man blandt andet har reduceret offshore-mandskabet til et minimum, ligesom man har indstillet al helikoptertrafik til producerende faciliteter og har bedt det nuværende mandskab om at blive offshore, omend man planlægger at udskifte mandskabet næste uge. Det nye mandskab skal gennemtestes og gennemgå forebyggelse for at sikre sig, at de ikke er smittet med corona.
- Vi har fokus på vores personales sundhed og sikkerhed både offshore og for de, som supporterer vores operationer fra land. Vi har iværksat omfattende tiltag for at beskytte vores personale og sikre forretningens kontinuitet under de nuværende omstændigheder. Vi har forpligtelser over for den danske stat, over for vores medarbejdere og vores indlejede mandskab, og de forpligtelser har vi tænkt os at leve op til, svarer Patrick Gilly i en skriftlig kommentar.
Paris trækker i bremsen
Fra hovedkontoret i Paris kom der torsdag en melding fra øverste direktør Patrick Pouyanne, som i en videobesked fortalte, at man nu vil indføre en række sparetiltag.
Det gælder blandt andet at stoppe rekrutteringer og sit tilbagekøbsprogram af aktier for at mindske sine udgifter mens oliepriserne har været styrtende. I alt skal der gennemføres besparelser på 3,3 mia dollars efter Total står til at miste godt ni mia. dollars på faldende oliepriser, oplyser Patrick Poyanne.
Total E&P Danmark har ikke ønsket at kommentere på beskeden fra Paris.