Total til 3F-formand: Vi har vores egne ansatte i centrale roller på Nordsøen
HSE-direktør hos TotalEnergies Louise Koldig fortæller, at selskabet her iværksat en større aktionsplan, der har fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.
Foto: TotalEnergies.

Total til 3F-formand: Vi har vores egne ansatte i centrale roller på Nordsøen

Lokal fagforeningsmand krævede i denne uge højere lønninger til sine medlemmer, og samtidig kritiserede han, at TotalEnergies næsten ikke har egne ansatte. Det afviser virksomheden nu.
10. FEB 2023 11.30

3F Transport lokalformand i Esbjerg Jakob Lykke er kendt for at sige tingene direkte, og det gjorde han også denne uge. Fagforeningensmanden, der også sidder i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i Esbjerg krævede nemlig ikke kun markant højere lønningen til sine medlemmer. Han kritiserede også selve ansættelseskulturen hos TotalEnergies, som hyrer folk ind via deres leverandører med ordene:

- Det er helt fra platformchefen og ned, at folk bare er lejet ind til jobbet. Det påvirker hele arbejdsmiljøet og hele den gennemstrømning af medarbejdere, som vi ser. De globale selskaber lejer hellere folk ind end at ansatte dem. Efter min mening fraskriver man sig ethvert ansvar. Det er altså mennesker og ikke pomfritter, som det handler om her, lød det fra Jakob Lykke.

Men den udlægning er TotalEnergies ikke enig i. Det tilkendegiver HSE-direktør i TotalEnergies Loiuse Kolding i et skriftligt svar. HSE-området dækker health, safety and environment.

"Vi har omkring 275 egne ansatte, der arbejder offshore i Nordsøen, og de centrale poster besætter vi med egne ledere og eksperter”, lyder det i svaret.

TotalEnergies meddeler også, at virksomhedends egne 275 ansatte udgør næsten en tredjedel af det samlede antal offshore medarbejdere. Resten er ansat hos leverandørerne.

Rykind af internationale medarbejdere

Hun peger i stedet på et andet forhold, som giver udfordringer for operatørerne i Nordsøen netop nu. Og den har noget med rekrutteringssituationen at gøre.

"Hele offshore sektoren oplever pt. et stort rykind af nye medarbejdere, da det er svært at få nok danskere til at søge stillingerne. Som operatør oplever vi en stigende internationalisering af arbejdspladserne", skriver Louise Koldig.

Det er et internationalt rykind, der mærkes offshore, og et nyt tiltag er allerede i gang.

"Tidligere var det i høj grad var de samme teams med den samme kulturelle baggrund, nu ser vi en langt større diversitet. Derfor har vi sat gang i en større aktionsplan med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø", forklarer hun og uddyber, hvad planen handler om:

"Den omfatter blandt et kulturprojekt, som skal hjælpe med til at skabe en bedre forståelse på tværs af kulturer og bidrage til en stærkere fælles identitet."

Louise Koldig forholder sig ikke til fagforeningsmandens Jakob Lykkes lønkrav på vegne af sine medlemmer, men hun har åbnet for muligheden for et interview efter vinterferien.

I en tidligere version af denne artikel fremgik det ikke, hvor stor en andel TotalEnergies' egne ansatte udgør af det samlede antal medarbejdere. TotalEnergies' 275 egne ansatte udgør knap en trejedel af det samlede antal offshore medarbejdere, lyder det i en skriftligt tilføjelse fra virksomhenden den 13.02.23.  

 

 

 

 

 

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter