Total udskyder Prosafe-kontrakt til 2021
Total og norske Prosafe er blevet enige om at udskyde deres aftale om en opgave i Nordsøen til næste år, oplyser Prosafe på sin hjemmeside.
Total havde ellers hyret Prosafe til at stille sin Safe Caledonia som støtte med indkvatering til en opgave i Elgin-feltet i den britiske del af Nordsøen.
Kontrakten mellem Total og Prosafe blev indgået i august sidste år med start i april 2020. Nu er opgaven dog efter fælles aftale udskudt med godt et år til slutningen af første kvartal 2021 i lyset af corona-krisen.
esl