Totals administrerende direktør for den danske Nordsø fratræder
Foto: Total Denmark

Totals administrerende direktør for den danske Nordsø fratræder

Administrerende direktør for Totals aktiviteter i den danske Nordsø Patrick Gilly stopper ved udgangen af marts efter eget ønske.
24. FEB 2020 17.00

Administrerende direktør for Totals aktiviteter i den danske Nordsø Patrick Gilly har opsagt sin stilling med virkning fra udgangen af marts.

Til at erstatte Patrick Gilly har Total hentet Philippe Groueix fra egne rækker. Den nye administrerende direktør for Total EP Danmark tiltræder stillingen fra april, hvor han vil have ansvar for Totals olie og gas aktiviteter i den danske Nordsø. 

Philippe Groueix kommer fra en rolle som administrerende direktør for Total EP Bolivia med mere end 20 års erfaring fra Total Gruppen.

Philippe Groueix vil fortsætte den hidtidige retning og fokuserer på operationen af de nuværende aktiviteter og planer, som inkluderer genopbygningen af Tyra-feltet, oplyser Totals presseafdeling.

Patrick Gilly har tidligere været chef for Maersk Oil, hvor han blev ansat i 2013, hvor han netop kom fra en stilling i Total, men han kom altså tilbage i huset, da Maersk Oil blev overtaget af Total i 2017. 

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter