Udtjente møllevinger: Fra nul til stor interesse i medierne
Medieomtale af gamle og tjente møllevinger har en positiv betydning, der det fra forskerne.
Foto: @DecomBlades

Udtjente møllevinger: Fra nul til stor interesse i medierne

SDU har undersøgt mediernes omtale af udtjente vindmøllevinger. Hovedkonklusionen fra forskerne er, at samarbejder om innovation kan flytte den offentlige samtale kan rykke i positiv retning.
5. APR 2024 8.40

Én artikel mellem 2001 og 2005.

Så mange har forskere fra Syddansk Universitet fundet i den databasesøgning, der har været grundlaget for en ny undersøgelse af danske mediers omtale af vindindustriens arbejde med udtjente vindmøllevinger. Det skriver Energy Cluster Denmark i en pressemeddelelse.

Forskerne har undersøgt mediedækningen af emnet i forbindelse med afslutningen af innovationsprojektet DecomBlades, der i tre år har samlet en række virksomheder og forskere i et samarbejde om at finde nye løsninger, når det gælder genanvendelse af kompositmaterialer fra udtjente vindmøllevinger. Det fortæller Erik Skov Madsen, der er associate professor og ph.d. ved Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet.

- Fra 2001 til 2022 har danske medier omtalt udfordringer og arbejde med udtjente vindmøllevinger 71 gange, viser vores analyse. Og tendensen er klar. I de første år fyldte emnet stort set ikke noget i medierne. Fra 2016 kom emnet på dagsordenen; både i en negativ og positiv forstand. Konklusionen på vores analyse er, at diskursen i de seneste år har flyttet sig i en positiv retning. Nu skriver medierne om løsninger, når det gælder udtjente vindmøllevinger, siger Erik Skov Madsen.

Det er en samlet søgning i mediedatabasen Infomedia, der er dannet grundlaget for analysen fra Syddansk Universitet. Forskerne har søgt efter print- og onlineartikler fra mere end 2500 mediekilder, og har ved hver omtale af emnet vurderet, om værdiladningen i artiklen har været positiv eller negativ.

Pyrolyse og industrielle materialepas

Forskningsstudiet viser, at interessen for at skrive om deponi, dekommissionering og genvinding af udtjente vindmøllevinger stiger markant fra 2016. Frem til 2020 handler mediernes dækning af emnet primært om udfordringer med de udtjente vinger. I 2020 skifter mediernes fokus til et mere positivt billede i takt med, at flere løsningsorienterede initiativer fra industrien sættes i værk.

Et af eksemplerne er DecomBlades-projektet, der med støtte fra Innovationsfonden har undersøgt flere mulige løsninger på vindindustriens håndtering af de udtjente vinger.

- Samarbejdet i DecomBlades har kastet flere konkrete resultater af sig. MAKEEN Energy har drevet en proces, hvor vingemateriale er blevet adskilt i en pyrolyseproces, og hvor den genanvendte glasfiber er anvendt til smeltning af stærkere glasfibre, der kan bruges i produktion af nye vindmøllevinger. Vi har også implementeret såkaldte materialepas for de udtjente vinger, der gør det enkelt for genvindingsvirksomheder, der skal håndtere vingerne, at skille dem ad, når de skal genbruges, siger John Korsgaard, senior director i LM Wind Power og formand for DecomBlades-konsortiet.

Han fremhæver desuden, at vingeproducenterne, der har været med i DecomBlades, selv har implementeret de nye materialepas – og at andre store globale vingeproducenter vil gøre det samme i forbindelse med deres produkter.

Ansvarlig industri

Ifølge forskerne fra Syddansk Universitet viser analysen også, at samtalen om udtjente vinger er kommet i takt med, at vindindustrien har udviklet sig over tid.

- Danmarks første havvindmøllepark blev opført i 1991. Derfor er det naturligt, at vi først for alvor er begyndt at tale om genanvendelse af vinger i de seneste år, hvor alderdommen har gjort sit indtog. Det er vigtigt at sætte under debat – og særligt, når der også er konstruktive bud på løsninger med i samtalen, siger Erik Skov Madsen om analysens resultater, der vækker glæde hos den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark, der er talerør for den danske energisektor.

- DecomBlades er et godt eksempel på, at den grønne vindindustri tager fælles ansvar for sit klima- og miljøaftryk for på den måde samtidig at skabe nye forretningsområder og styrkepositioner. Analysen fra Syddansk Universitet understreger, at et bredt samarbejde om innovation i branchen kan være med til at flytte vores fælles samtale og den offentlige opbakning til grøn omstilling i en positiv retning, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Fakta om DecomBlades 

DecomBlades-projektet begyndte i 2021 og sluttede ved udgangen af 2023. Partnerkredsen bestod af MAKEEN Energy, LM Wind Power, Siemens Gamesa Renewable Energy, Vestas Wind Systems A/S, Ørsted, DTU Vind og Energisystemer, Syddansk Universitet, HJHansen Recycling, FLSmidth og Energy Cluster Denmark. Projektet blev støttet af Innovationsfonden.

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter