UN17 Village i Ørestaden forener de 17 verdensmål
Marie Kjærsgaard Knudsen, der er projektdirektør hos bygherren NREP forklarer her, hvad UN17 Village konkret går ud på under Energyforum 2024.
Foto: Arkivfoto, Jesper Ernlund Lassen - DOI.dk

UN17 Village i Ørestaden forener de 17 verdensmål

Opmærksomheden er størst fra udlandet, men et unikt bæredygtigt boliglaboratorium eksisterer på Amager som det eneste i verden.
6. MAR 2024 15.18

Bæredygtighed i byggeriet - det er et af emnerne på Energiforum 2024, hvor der bliver sat fokus på UN17 Village i Ørestaden. Her på Amager er en hjørnegrund ud til Amagerfælled rammen for et forsøgslaboratorium inden for boligbyggeri. Her bliver de 17 verdensmål inkorporeret i byggeriet. Grunden til, at det netop giver mening at fokusere på boligen, ligger lige for.

- Fast ejendom står for 40 pct. af verdens CO2-udledning, så det giver god mening her, forklarer Marie Kjærsgaard Knudsen, der er projektdirektør hos bygherren NREP.

Men det drejer sig på ingen måde kun om at reducere udledningen af CO2.

- Det drejer sig også om sundhed, biodiversitet, vandforbrug. Vi havde 300 idéer, som vi vurderede ud fra fx, om det er innovativt og skalerbart, forklarer Marie Kjærsgaard Knudsen og vender blikket mod et tiltag:

- Alt vand fra tagene bliver samlet i tanke i en kælder, og det har reduceret vandforbruget med 60 pct. Tanken er, at det skal være holistisk bæredygtigt.

Udviklingen har været stor inden for bæredygtighed

Men det har slet ikke kun været en bestemmende bygherre, for samarbejdspartnerne har været en stor del af processen. En af dem er Peter Hedegaard fra Saint-Gobain, og han har bemærket en udvikling.

- Jeg kom til i 2020, og i den tid har der været en meget stor udvikling i den måde, man tænker bæredygtighed, siger han.

Også markedsdirektør hos Sweco Architects, Mia Scheel, trækker en vigtig lære ud af processen.

- Vi er lykkedes med at lave et forsøgslaboratorium, og vi deler vores erfaringer i en white book. Alle deltagere her har taget chancer, fortæller hun.

Projektet har også været udfordret af, at der i perioden har været stigende materialepriser, da fire ud af de fem bygninger er lavet af træ.

Bygningsreglementet passer ikke til bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt byggeri betyder også, at der bliver brugt genbrugsmaterialer, og den nuværende lovgivning er ikke tilpasset til den udvikling.

- Der er en masse med bygningsreglementet, der ikke passer til at lave bæredygtigt byggeri, fortæller en anden af partnerne, Poul-Erik Olsen fra entreprenørfirmaet CG Jensen.

Priserne for at leje lejlighederne i det bæredygtige byggeri er på markedsvilkår. Det betyder blandt andet også, at håndværkerne fx har fået overenskomstmæssig løn, og lejlighederne er mindre end normalt. Til gengæld har lejerne mere udenomsplads end normalt, og tilfredsheden er høj.

- Man synes, man får rigtigt meget for pengene. Det er seniorbyggeri, og det vil sige 40 plus. De midaldrende damer, jeg taler med, er meget tilfredse, fortæller Mia Scheel, der også står for at vise UN17 Village frem:

- Vi får faktisk mest interesse fra udlandet, jeg har vist frem til grupper fra både Tyskland, Singapore og Japan. Japanerne vil fx helt konkret se, hvordan de enkelte verdensmål er blevet

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter