Undervandsrobot kan spare offshore-aktører millionbeløb
SubC Partners' Acomar-undervandsrobot skal ud af laboratoriet og istedet ud på dybt vand, hvor den nu skal testes i praksis.
Undervandsrobotten skal rense offshore-fundamenter fra alger og anden marinebegroning og spare industrien for et trecifret millionbeløb. Robotten skal efter planen vlre fuldautomatisk, og man kan derfor undgå, at undervandsrengøringen skal foretages fra en servicebåd, hvorfra en pilot skal styre en fjernstyret undervandsrobot.
Projektet Acomar (Auto Compact Marine Growth Remover) løber over 2,5 år og har modtaget 15,4 mio. kr. i støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) samt 7,6 mio. kr. fra Aalborg Universitet, hvorfra fire specialestuderende er involveret.
- Vi er meget begejstrede over, at EUPD ser et større potentiale i projektet, og at vi dermed har fået så stor støtte. Det gør, at vi nu kan løfte teknologien fra at være en prototype i laboratoriet til test i et reelt operationelt miljø, lyder det fra adjunkt og ph.d. ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet Esbjerg, Jesper Liniger.
SubC Partners er den projektansavarlige virksomhed, mens også Siemens Gamesa Renewable Energy, Total E&P Danmark, Sihm Højtryk og Mati2ilt er involveret i projektet.
- Vi sætter stor pris på samarbejdet mellem erhvervsliv og universitet. De studerende besidder snævre kompetencer, der ellers er svære at få adgang til – og på den anden side besidder virksomhederne viden og erfaring med det kommercielle marked, der gør projektet til virkelighed, siger CEO for SubC Partner, Tonny Klein.
esl