Vattenfall byder indenfor i Hvide Sande
Civilingeniør Merete Bertelsen glæder sig til at fortælle besøgende til åbent hus hos Vattenfall i Hvide Sande om vindmøller og bæredygtighed.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DOI.dk

Hvide Sande Bæredygtighedsfestival 2023:
Vattenfall byder indenfor i Hvide Sande

Merete Bertelsen er miljøingeniør hos Vattenfall, og det er i vindmøllernes og bæredygtighedens tegn, når hun som en del af et hold på fem til seks medarbejdere tager imod og alle er velkomne til åbent hus hos Vattenfall i Hvide Sande.
12. OKT 2023 17.21

Hvide Sande Bæredygtighedsfestival 2023 åbner op for muligheden for at komme lid tættere på den danske offshore vind. Vattenfall holder nemlig åbent hus den 13. og 14. oktober i driftsbygningerne til Vesterhav Nord og Syd i Hvide Sande.

Det er en bygning, der blev indviet sidste sommer. Vindmølleparken Vesterhav Nord og Syd er netop ved at blive gjort klar til idriftsættelse i slutningen af 2023, og civilingeniøren Merete Bertelsen har været med fra planlægningsfasen. Hun er specialiseret i industriel miljøteknik. Og der bliver tænkt bredt i bæredygtighed, når en vindmøllepark som Vesterhav Nord og Syd bliver planlagt. Særlig er en ting i fokus.

- Vi arbejder på at producere strøm med mindst mulig CO2-udledning. Her kigger vi på hele vindmølleparkens levetid, forklarer Merete Bertelsen og kommer med et meget konkret eksempel på, hvor gode vindmølleparker som Vesterhav Nord og Syd, med i alt 41 stk. 8,4 MW Siemens Gamesa-møller, er for CO2-udledningen 

- Siemens Gamesa har regnet ud, at det tager seks til syv måneder at producere den energi, der er blevet brugt til at producere møllerne, sætte dem op og holde dem i drift i hele levetiden sammen med at dekommissionere til sidst.

Trods det gode klimaregnskab er der blevet arbejdet på at mindske klimaaftrykket fra planlægningfasen.

- Man kigger på alt, hvad der bliver brugt fx stålet. Men man begynder med vingerne, fordi resten af møllen skal tilpasses efter vingerne. Vi kigger rundt i hele processen, hvor der er noget at komme efter. Et sted kunne være, hvis halvdelen af stålet i møllen er lavemissionsstål, forklarer Merete Bertelsen om stålet, der populært bliver kaldt grøn stål. Det er noget, der bliver aktuel for fremtidige vindmølleparker.

Med den grønne stål bliver der udledt mindre CO2 i hele produktionskæden. Det gælder lige fra udvindingen af jernmalmen i minen og gennem selv produktionen. Der er dog en anden god mulighed for at mindske udledningen af stålforbruget.

- Man kan genanvende stål, der er smeltet om. På den måde sparer man en del af processen med stålfremstilling, hvor der anvendes kul, forklarer Merete Bertelsen.

Transport til vindmølleparken

Transporten af serviceteknikere til og fra vindmølleparken foregår med crew transport vessels (CTV’er). De kommer til at sejle på marine olie fra begyndelsen, men der er allerede gjort klar til, det kan ændres.

- Vi har lavet en toårig kontrakt med CTV’erne, hvor de bruger marine olie, så kan man hurtigere skifte over til grønt brændstof eller en hybridløsning. Det er et sted, hvor man hurtigt kan skrue på CO2-udledningen, fortæller Merete Bertelsen om en nær fremtid, hvor grøn metanol, ammoniak eller måske brint kunne være løsningerne.

Vattenfall bruger også droner til at minimere antallet af servicebesøg ved de enkelte møller. Det er allerede nu med til at mindske antallet af servicebesøg.

Grønnere og grønnere

Nogle vil måske sige, at Vattenfall allerede gør rigeligt for miljøet med sine vindmølleparker, men der bliver stræbt højere.

- Det er vildt vigtigt, vi gør sig umage, selvom vi producerer vedvarende ener. Sådan er det også med bæredygtighedsløsninger. Det er vores eksistensberettigelse fremover, siger Merete Bertelsen.

Og det er noget hun også mærker på det personlige plan.

- Det har betydning at beskæftige sig med noget, der giver reduktioner i klimaudledningerne. Der er en vis respekt om det her arbejde, fortæller ingeniøren.

Men det stopper ikke ved at mindske udledningerne, for Vattenfall er også med i et projektet WIN@sea om sameksistens mellem møller og naturen. Projekter er laver i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Kattegatcentret og Kerteminde Seafarm.

- Det drejer sig om at promovere bæredygtige fødevarer som muslinger og tang. Tangen bliver dyrket mellem vindmøllerne på Kriegers Flak i 250-750 meter lange liner under vandet. De kan så hejses op og høstes, forklarer hun.

Men det stopper ikke kun med faunens sameksistens med vindmøllerne, for med Vesterhav Nord og Syd bliver der gjort mest muligt for at mindske eventuelle gener fra vindmøllerne.

- Hver mølle har et flyadvarselslys, der lyser med hvidt lys om dagen og rød om natten. Vi har fået lavet et radarsystem på Vesterhav Nord og Syd, så det kun tændes, når der er fly i nærheden. Det er både for menneskerne og fugles skyld. Samtidig har møllernerne positionslys, som vi ikke kan få lov at slukke. Men der var vi så reduceret lyset ind mod kysten til kun at kunne lyse to nautiske sømil. Ud mod havet er det lysere, her lyser det fem nautiske sømil, fortæller Merete Bertelsen.

En nautisk sømil svarer til knap 1,9 km.

Alle er velkomne til åbent hus i Hvide Sande

Merete Bertelsen og hendes kollegaer  at besvare spørgsmålene om bæredygtighed og vindmølleparken Vesterhav Nord og Syd. Og alle er velkomne.

- Vi forventer både at se de lokale og sommerhusejerne. Og så tror vi også der kommer en del turister, for vi ved, at tyskerne er meget interesserede i vindmøller, lyder det fra Merete Bertelsen, der tydeligvis glæder sig til den oplysningsdel af sit arbejde.

Vattenfall holder åbent hus hos den 13. og 14. oktober, og det sker begge dage mellem klokken 10 og 15. Det er på Fabriksvej 27 i Hvide Sande.

Opdateret version 13.10.23. kl. 8:49.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter