Vattenfall indgår rammeaftale med Van Oord om servicering af havvindmøller
(Arkivfoto.)
Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix

Vattenfall indgår rammeaftale med Van Oord om servicering af havvindmøller

Med rammeaftalen sikrer Vattenfall sig rådighed over Van Oords jack-up-fartøjet MPI Resolution flere måneder om året fortrinsvis i højsæsonen for vedligeholdelsesarbejde.
2. OKT 2024 11.32

Der er begrænset kapacitet inden for servicefartøjer til havvindmøller. Men for Vattenfall bliver det de kommende år lidt nemmere er skabe skibskapacitet. Energiselskabet har således indgået en en flerårig rammekontrakt med hollandske Van Oord om charter af jack-up-fartøjet MPI Resolution. Det oplyser Vattenfall i en pressemeddelelse.

MPI Resolution får til opgave at servicere Vattenfall-vindmøller på op til 5 MW i hele Nordeuropa og Storbritannien. Med kontrakten får Vattenfall garantifor at råde over fartøjet i flere måneder hvert år, fortrinsvis i højsæsonen for vedligeholdelsesarbejde, som ligger fra begyndelsen af marts til slutningen af oktober. Med mulighed for at strække sig ud over den indledende periode markerer dette partnerskab et væsentligt skridt fremad i Vattenfalls operationelle effektivitet, tilkendegiver selskabet.

- Vi glæder os over at kunne annoncere denne kontrakt og ser frem til at udvide vores samarbejde med Van Oord som en betroet partner. Ved at sikre rådigheden over MPI Resolution forventer vi betydelige forbedringer i vores drift og vedligeholdelsesaktiviteter (O&M), når det handler om udskiftning af hovedkomponenter. siger Pavlo Malyshenko, Head of Offshore Generation hos Vattenfall.

Vindmøller har roterende komponenter, og det kan ikke undgås, at de bliver slidt over tid, hvilket nødvendiggør både planlagt og uplanlagt vedligeholdelse. Den øgede rådighed over MPI Resolution vil bidrage til at forbedre adgangen til Vattenfalls havmøller og i sidste ende øge den fossilfri elproduktion fra virksomhedens eksisterende aktiver.

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter