Velux Fonden søsætter Tænketanken Hav

KORT NYT22. JUN 2021 9.37

Velux Fonen hensætter 75 mio. kr. over en periode på fem år til at støtte Tænketanken Hav, der skal være et "omdrejningspunkt i arbejdet for et rent, sundt hav og bæredygtig brug af havet". Konkret skal tænketanken samle viden og skabe samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere om at genoprette havet. Tænketanken skal også bidrage med viden om forretningsmuligheder i den blå omstilling.

- Der er heldigvis stor opmærksomhed på behovet for en grøn omstilling på landjorden. Men krisen for naturen og miljøet i havet, der dækker 70 pct. af jordens overflade, er desværre meget overset. Derfor er der brug for en tænketank, som lægger alle sine kræfter i lige netop havet, og som viser veje til, hvordan vi kan komme i gang med en blå omstilling, fortæller  Maria Reumert Gjerding, forperson for tænketankens bestyrelse. 

Tænketankens bestyrelse er bredt sammensat. Ud over Maria Reumert Gjerding består den blandt andre af havforsker Katherine Richardson og bestyrelsens næstforperson, Thomas Thune Andersen, som også er bestyrelsesforperson i blandt andet Ørsted A/S og VKR Holding A/S. Administrerende direktør bliver Liselotte Hohwy Stokholm, tidligere direktør i Copenhagen Business Hub.

esl
 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter