Venstre: Forældet EU-direktiv bremser Omø Syd

Carsten Kissmeyer (V) beskylder regeringen for klima-nøl og mangel på koordination mellem ministerierne, så der både kan blive plads til havmølleparken Omø Syd og fuglereservat i Smålandsfarvandet.
9. AUG 2021 8.56

Planlægningen har været i gang siden 2012, og det er en brik i det store kortspil om den danske energifremtid, som venter på en afgørelse. European Energy har allerede brugt et tocifret millionbeløb på planlægningen af den kystnære havmøllepark Omø Syd, der skal placeres i Smålandsfarvandet umiddelbart syd for det nedlagte kulkraftværk Stigsnæs i Sydvestsjælland.

Miljøundersøgelserne var allerede på plads, da regeringen i marts måned nævnte hele Smålandsfarvandet som et af seks mulige kommende nye fuglebeskyttelseområder. Hvis Smålandfarvandet bliver udvalgt og gennemført i sin nuværende form, så bliver Omø Syd aldrig til en realitet.

Derfor har European Energy halvanden måned med intens spænding på den kommende beslutning, som kommer i en form af en bekendtgørelse fra Miljøministeriet.

Det får Venstres folketingsmedlem Carsten Kissmeyer til at rette en klar kritik af regeringen, for politikeren ser et EU-habitatsdirektiv som årsagen til, at European Energy har venter på et svar fra regeringen.

- Regeringen arbejder ikke aktivt for en løsning, for EU-habitatsdirektiv stammer fra en tid, før den grønne omstilling var på dagsordenen. Det kræver koordinering mellem flere ministerier og en fælles indsat i EU, som jeg ikke kan se finder sted, fortæller Carsten Kissmeyer, der stiller sig uforstående overfor det, han ser som en sektoropdelt indsats.  

Omø Syd er planlagt til at kunne levere 320 MW grøn vindmøllestrøm, som vil kunne forsyne 350.000 danske hjem med energi. De mange megawatt vil også kunne blive sendt nemt i land gennem den eksisterende infrastruktur, som stadig ligger ubenyttet hen fra det nedlagte kraftværk.

- Vi hører og oplever, at det her er ude af regeringens hænder. Det er stærk kritisabelt, også fordi der er tale om et projekt, som ikke er statsstøttet, siger Carsten Kissmeyer, der fortsat vil forfølge sagen 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter