Verdens energiborgmestre fandt inspiration i Esbjerg
Halifax' borgmester Mike Savage var på sit andet besøg i Esbjerg med World Energy Cities Partnership. Han var specielt interesseret i energiøerne.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Verdens energiborgmestre fandt inspiration i Esbjerg

Borgmester i canadiske Hallifax, Mike Savage, har taget turen til Esbjerg for at deltage i World Energy Cities Partnership årsmøde sammen med ni kolleger.
7. OKT 2022 8.12

Borgmestre fra ni lande er rejst både kort og meget langt for at deltage i World Energy Cities Partnerships årsmøde i Esbjerg. Til de nære hører Stavanger og Aberdeen – i den fjerne ende Calgary, Cape Town, Dammam, Houston, Kobe, Perth samt Halifax på den canadiske østkyst.

Byspidserne fra de forskellige dele af verden blev mødt af en stolt Jesper Frost Rasmussen (V), der kunne fortælle om alt det, der foregår i Esbjerg på energifronten. 'The Esbjerg Declaration', en kommende udbygning af havvind i den danske del af Nordsøen og en kommende energiøer, hvor der kommer til at blive ført 10 GW havvind igennem på sigt. Der var nok at fortælle om. 

Men også lokale virksomheder var mødt op for at hilse på borgmestrene udefra. Her var blandt andet Polytech og Viking repræsenteret.

Havnen i Esbjerg er og bliver omdrejningpunktet i den grønne omstilling. Havnedirektør Dennis Juul Pedersen kunne fortælle om den omstilling som Esbjerg Havn har været igennem fra fiskerihavn over offshore olie og gas til at være midtpunkt i den grønne omstilling. Nu er det møllevinger og naceller, der går over kajen i Esbjerg.

En kort bustur senere levnede ikke meget tvivl om, at stemning og networking virkelig fungerede blandt borgmestrene og deres medrejsende embedsmænd. Lydniveauet lader ingen tvivl til overs om, der er rigeligt at tale om.

Men informationerne stod i kø for enden af busturen. Business Esbjerg var nemlig klar hos dagens perlerække af talere hos værten Semco Maritime. Virksomhedens CEO Steen Brødbæk kunne fortælle om virksomhedens vej fra olie og gas til i dag, hvor den del i dag kun udgør 35 pct. og det grønne område renewables hele 65 pct.

Der blev taget et spadestik dybere med Danmarks kommende energiøer af vicedirektør i Energistyrelsen Mogens Hagelskjær, som fulgt op af direktør i Shoreline Wind Michael Bjerrum om fremtiden i vindbranchen.

En inspiration for resten af verden

Interessant var specielt energiøerne, der kommer til at blive et public private partnership, som Mike Savage havde en del spørgsmål til.

Han er Halifax’ borgmester og i den grad en veteran i kredsen af borgmestre i World Energy Cities Partnership. Den liberale borgmester tilhører den canadiske premierministers Justin Trudeaus parti, og han har haft borgmesterposten de sidste ti år. Før det sad han syv år i det canadiske parlament.

Udviklingen for World Energy Cities Partnership er derfor noget, som Mike Savage har lagt mærke til, og den følger tidens trend.

- For ti år siden var der flere byer med olieproduktion som Rio de Janeiro og Doha – men nu er der flere byer, der satser på vind og andre grønne energiformer, fortæller Mike Savage.

Og så er der jo energiøerne.

- Jeg synes, det har været specielt interessant at høre om energiøerne, og hvad der er behov for, så man kan lave et private public partnership med dem, fortæller han.

Halifax er en traditionel fiskeriby, og nu hvor den grønne omstilling banker på døren, er der bekymringer.

- Hos os bliver der stillet spørgmål til, om det kommer til at påvirke vores fangst af hummere, fisk og andet seafood. Men der er kun den ene vej for klimaets skyld, siger Mike Savage.

I Halifax er et af de grønne tiltag, at der er planer om grønne bybussen.

- Vi kommer til at have brint busser, men jeg kan ikke sige præcist hvornår endnu, forklarer Mike Savage, der allerede har været med World Energy Cities Partnership tilbage i 2018 inden corona satte alt på pause.

 


 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter