Vestas-fabrik fejrer V164-vinge nummer 1.000
Vestas' Isle of Wight-fabrik ved Englands sydkyst arbejder i disse dage på at forberede vindmøllevingerne til SSE Renewable og Totals kommende Seagreen havvindmøllepark og rundede i den forbindelse et stort hjørne. De ansatte kunne nemlig fejre produktionen af vinge nummer 1.000 til Vestas V164-model, skriver det lokale medie Country Press.
Vestas har haft produktion på øen Isle of Wight siden 2002 og har i den tid produceret mere end 10.000 vinger. Af de godt 1.500 personer, Vestas har ansat i Storbritannien, arbejder 700 af dem på produktionen Isle of Wight, skriver lokalmediet.
På Isle of Wight er man desuden ved at gøre klar til den næste generation af vindmøllevinger. Vestas' kommende V236-15.0 MW-havvindmølle kommer til at få vinger på 115,5 meter, som kan produceres på fabrikken efter en udbygning.
esl