Vestas henter 429 MW-ordrer i Nordamerika
Capital Power bestiller 151 MW-vindmøller hos Vestas til udvidelsen af Whitla Wind i Canada.
Foto: Capital Power

Vestas henter 429 MW-ordrer i Nordamerika

Vestas afslutter andet kvartal med to store ordre fra USA og Canada.
1. JUL 2020 10.17

Vestas afslutter andet kvartal med to store ordre i USA og Canada, der samlet når op på 429 MW.

I Canada er det Capital Power, der har placeret en ordre på 151  MW bestående af V136-3.45 i 3,6 MW-version vindmøller. Disse skal leveres til Whitla Wind 2 (97 MW) og Whitla Wind 3 (54 MW) i det sydlige Canada.

De to Whitla Wind-projekter er udvidelser til Whitla Wind 1, der ligeledes består af Vestas vindmøller. Vindmøllerne forventes leveret og opsat i løbet af 2021.

I USA modtog Vestas en stor 278 MW-ordre, bestående af 66 stk. V150-4,2 MW-vindmøller. Vestas oplyser, at projektet og køberne, der ellers er unavngivet, tidligere har erhvervet sig 4 MW komponenter, og projektet derfor har en samlet kapacitet på 302 MW.

Vindmøllerne forventes leveret i andet kvartal 2021 og taget i brug i fjerde kvartal. Til begge ordre følger ti år lange serviceaftaler desuden.

esl 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter