Vestas i førerposition til 900 MW-projekt

Vestas er udpeget som foretrukken leverandør til den kommende EnBW's He Dreiht-projekt. Projektet kan omfatte 60 stk. af Vestas' nye gigantmøller.
9. JUL 2021 13.14

Vestas har sikret sig en plads i pole position i kampen om at levere vindmøllerne til tyske EnBW's kommende havvindmøllepark He Dreiht, som skal opføres i den tyske sektor af Nordsøen. 

Vestas er nemlig blevet valgt som den foretrukkede leverandør til vindmøllerne, hvor Vestas har budt ind med sin kommende V236-15 MW-gigantmølle, som bliver den mest kraftfulde vindmølle på markedet og med den største swept area. Det vil desuden være første gang, at Vestas kan opføre sin nye model i et kommercielt projekt. 

- Vestas er resolut tilbage i offshore vind med vores førende V236-15.0 MW-vindmølle, og vi er glade for at blive valgt som den foretrukne leverandør til He Dreiht af EnBW, siger Henrik Andersen, præsident og CEO i Vestas. 

- Jeg må hylde EnBW for det tætte samarbejde gennem de seneste par måneder, hvor vi har arbejdet på at finde den helt rette løsning for deres He Dreiht-projekt, og vi er glade for indlede vores samarbejde indenfor havvind ud for den tyske kyst, tilføjer Henrik Andersen. 

Tyskland har Europas største vindkapacitet på land, men har også store ambitioner for havvind, hvor man i 2030 vil have 20 GW installeret.

Den ambition kræver store og banebrydende projekter, som fx at tage verdens største havvindmølle i brug, tilføjer Nils de Baar, præsident for Vestas i Nord- og Centraleurope. 

He Dreiht-projektet vil blive gennemført uden nogen form for statsstøtte og kommer til at have en kapacitet på 900 MW, hvilket dermed vil kræve 60 15 MW-havvindmøller fra Vestas. 

Vindmøllerne er planlagt til at blive installeret i andet kvartal i 2025 85 km nord for Borkum og 104 km vest for Helgoland. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter