Vestas scorer europæisk hattrick
Vestas afslutter juni med et hattrick af europæiske ordre fra både Frankrig, Holland og Italien, der tilsammen har en kapacitet på 159 MW.
I Italien modtog Vestas en ordre på 49 MW for to projekter i den syditalienske region Campania. Ordren består af seks V110-2.0 MW leveret i en 2,2 MW-version og ti V117-3.45 MW leveret i en 3,6 MW-version.
Vestas har i forvejen en stærk position på det italienske marked, hvor Vestas har opsat mere end 4,3 GW vindkapacitet.
Dernæst har Vestas vundet en 36 MW repower-opgave for Vattenfall i Holland. Her opsætter Vestas ti V117-3.45 MW vindmøller i en 3,6 MW-version, der skal erstatte ti ældre Vestas V66-vindmøller. Dermed bliver vindparkens kapacitet mere end fordoblet.
Det er den anden repower-opgave Vestas har modtaget for nyligt i Holland, hvor man tidligere fik en 322 MW-opgave ved Windpark Zeewolde BV.
Vestas modtog derudover også to seperate ordrer i Frankrig på henholdsvis 42 MW til tre forskellige projekter og 32 MW til Le Haut Plateau wind project.
Til Le Haut Plateau-ordren består af ni V136-3.45 MW vindmøller i en 3,6 MW-version. 32 MW-ordren kommer til at bestå af otte V100-2.0 MW-vindmøller leveret i en 2,2 MW-version samt otte V117-3.45 MW-vindmøller, der leveres i en 3,0 MW-version.
Tidligere på ugen havde Vestas ligeledes modtaget to ordre fra Tyskland på i alt 71 MW.
esl