Vestas slutter kvartal af med ordrer for 802 MW
Vestas hentede ordre for mere end 800 MW på den sidste dag i andet kvartal.
Foto: Vestas

Vestas slutter kvartal af med ordrer for 802 MW

Vestas afslutter andet kvartal med en række ordre fra verden over på mere end 800 MW. To projekter i Finland står for næsten halvdelen af den samlede kapacitet, ligesom Vestas skruer op for topmodel.
1. JUL 2021 10.03

Tradition tro har Vestas præsenteret en lang række ordre og aftaler kort inden andet kvartal bliver rundet af.

På den sidste dag i juni annoncerede Vestas ordre for hele 802 MW, heraf ordre på mere end 300 MW i både USA og Finland. 

Først annoncerede Vestas, at man havde modtaget en ordre på 219 MW i USA fordelt over to unavngivede projekter, der henholdsvis skulle bestå af 26 stk. V150-4.2 MW-vindmøller og 22 stk. V150-4.2 MW- og tre stk. V136-4.2 MW-vindmøller, der skulle leveres i andet og tredje kvartal 2022. 

Senere tilføjede Vestas endnu en ordre fra USA. Endnu engang kommer ordren fra en unavngivet kunde og projekt og omfatter igen den populære V150-4.2 MW-vindmølle – her 22 stk. med en samlet effekt på 92 MW. Vindmøllerne leveres i andet kvartal 2022 og forventes at tages i drift i fjerde kvartal. 

Vestas opgraderer største landvindmølle

Vestas henter også to store ordre i Finland, hvor Vestas modtog en 126 MW- og en 192 MW-ordre. 

Den første ordre gælder Lappfjäard-projektet, hvor Vestas skal levere 31 stk. V162-6.2 MW-vindmøller fra Vestas' EnVentus-platform med en samlet effekt på 192 MW.

Det er første gang, at Vestas opgraderer sin EnVentus' 6,0 MW-vindmølle til en 6,2 MW-rating. Vindmøllerne skal leveres og begyndt på installation i andet kvartal 2022. Hele projektet forventes færdiggjort i første kvartal 2023.

Senere kunne Vestas tilføje endnu en EnVentus-bestilling i Finland til ordrebogen med Posio Murtotuuli-projektet. Her skal Vestas levere 21 stk. V162-6.0 MW-vindmøller med en samlet effekt på 126 MW.

Vindmøllerne leveres med Vestas' særlige Anti-Icing System, der skal beskytte vindmøllerne under de hårde forhold i området. Vindmøllerne skal leveres i andet kvartal 2022 og forventes at kunne tages i drift i fjerde kvartal. 

Med det seneste ordrepar har Vestas modtaget ordre på godt 1,5 GW alene i Finland for EnVentus-modellen. 

Ordre i Japan, Belgien og Portugal

Vestas runder dagen af med en ordre i henholdsvis Japan, Belgien og Portugal. 

I Belgien skal Vestas levere tre stk. EnVentus V162-6.0 MW- og to stk. V150-4.2 MW-vindmøller med en samlede effekt på 35 MW, der skal levere grøn størm til et lokalt industriområde nær Ghent. De tre EnVentus-vindmøller bliver i øvrigt de største vindmøller på land i Belgien. 

Vestas modtog også en 25 MW-ordre i Portugal bestående af seks stk. V150-4.2 MW-vindmøller, hvormed Vestas nærmer sig 900 MW vindenergi i Portugal. 

Derudover kan Vestas tilføje 27 stk. V117-4.2 MW-vindmøller i Japan med en samlet effekt på 113 MW. 

Sidst, men ikke mindst, annoncerede Vestas desuden, at man havde indgået en full scope serviceaftale med Boralex for deres Vestas-portfølje i Frankrig. 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter