Vestas vil producere zero-waste vindmøller i 2040

Markedet for vindenergi ser kun ud til at vokse, og det er derfor nødvendigt at se på, hvordan man kan gøre produktionen af vindmøller mere bæredygtig.
21. JAN 2020 14.27

I 2040 vil Vestas producere vindmøller helt uden affald - såkaldt zero-waste. Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse. 

Dermed er Vestas den første vindmølleproducent, som sigter mod produktion uden affald. I Vestas vil man nå målet ved at udvikle og dernæst implementere en affaldsstrategi.

- Det er ikke nok at være førende indenfor vindindustrien, hvis vi vil bekæmpe de globale udfordringer, som vi står overfor idag. Hvis vi vil lede den grønne omstilling, er vi nødt til at være det gode eksempel på den mest bæredygtige måde muligt. Derfor må bæredygtighed være en del af alt, hvad vi gør, siger Anders Vedel, executive vice president i Vestas.

Tommy Rahbek Nielsen, Vestas interim Chief Operations Officer, har Vestas et særligt ansvar: 

- Som verdens største leverandør af vindenergi, har Vestas et ansvar for at undgå affald i hele værdikæden, siger han. 

En rapport fra Cambridge Universitet vurderer, at der alene fra produktionen af vindmøllevinger vil være akomuleret 43 mio. ton. affald i 2050. 

Samtidig viser en rapport fra Global Wind Energy Council, at det globale marked for vindenergi ser ud til at vokse med 3 pct. årligt i det kommende årti, betyder det, at produktionenskæderne kun vil blive endnu mere vigtige. 

De nuværende Vestas vindmøller er i gennemsnit 85 pct. genanvendelige, men særligt vingerne er i dag produceret af ikke-genanvedeligt materialer. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter