Vindmølle-emballage lavet af en svamp
Cecilie Camille Brinch Christensen, Johanne Sinkjær-Knudsen, Anna Kargo Lyngsen og Emilie Faaborg Ørnskov havde valg en svær kategori med, hvordan Polytech kunne reducere sit vandforbrug.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Vindmølle-emballage lavet af en svamp

Polytech satte 175 børn og unge på udfordring, og det kom der gode ideer ud af – men rensning af vand var en svær nød at knække.
7. DEC 2021 15.20

Siden september måned har 100 elever fra Hjerting Skole og 75 HTX-elever fra Rybners i Esbjerg været i gang med opgaver stillet af Polytech om FN’s verdensmål nummer 12, der handler om sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

Bæredygtighed er blevet gjort håndgribelig, praktisk og nærværende for eleverne ved at arbejde med de praktiske problemstillinger. Hos Polytech i Bramming blev eleverne grundigt sat ind i problemstillingerne for over to måneder siden.

Hvordan reducerer Polytech sit vandforbrug i forbindelse med test af produkter?

Hvordan kan Polytech få mere bæredygtig emballage, når produkter bliver transporteret både internt og eksternt?

Og hvordan opnår Polytech mere bæredygtighed i sine udearealer?

Dommerpanelet der i dag kunne finde vinderne af konkurrencen bestod af adm. direktør Polytechs egen Mads Kierkegaard og Esbjerg Havns marketingsdirektør Jesper Bank samt vice president Anders Aalund Pedersen fra Norsea. Sidste mand i dommerpanelet er Verdensmålshusets leder Gert Barslund, der har stået for at arrangere forløbene for eleverne.

Kategorien bæredygtig emballage vandt.

Mads Kierkegaard var ikke kun imponeret over, hvad eleverne fra Rybners havde fundet ud at, da han havde været igennem alle de deltagene grupper. Det lagde han vægt i sin tale til vinderne. Der blev nemlig uddelt første, anden og tredjepladsen.

- I er rigtig gode til at fremlægge, og det har faktisk overrasket mig lidt. Det er jo også vigtigt, at man kan fortælle om det, som man har lavet, fortælte Polytechs direktør om formidlingsarbejdet.

Alle tre vindergrupper fik biografbilletter, mens vinderne af førstepladsen også fik et tredages kursus sammen med specialister, så deres innovationsforslag kan blive afprøvet i virkeligheden.

Vindergruppen havde fundet på en emballage, som Polytech og andre måske kan komme til at anvende en dag.

Mads Kierkegaard er slet ikke i tvivl om vigtigheden af bæredygtig emballage for Polytech og potentialet i ideen fra vindergruppen.

- I har fundet på, at lave en emballage til vindmølledele, som er lavet af en svamp, der bliver opløst i naturen. Nogle gange så glemmer man jo desværre at få fjernet emballagen fra naturen, når møllerne bliver sat op. Med jeres emballage så vil det problem ikke opstå mere, fortalte Mads Kierkegaard.

Den svære kategori

En af grupperne, der ikke fik nogen vinderpladser bestod af fire unge 18-årige kvinder.

Cecilie Camille Brinch Christensen, Johanne Sinkjær-Knudsen, Anna Kargo Lyngsen og Emilie Faaborg Ørnskov havde vovet på ud i kategorien om, hvordan Polytech reducerer sit vandforbrug i forbindelse med testning. Det er nemlig sådan, at Polytech bruger vand til at teste sine produkter.

- Det skal være helt rent demineraliseret vand, og vandet kan ikke genbruges, fordi der er små plastik partikler i det. Det kan heller ikke udledes på grund af plastikpartiklerne. Vi havde først en ide om, at man kunne fjerne partiklerne med tryk, men den ide blev skudt ned af vores lærer, fortæller Johanne Sinkjær-Knudsen.

Men gruppen gav ikke op af den grund. I fælleskab med andre grupper, der arbejdede med samme problem, så kontaktede de Aalborg Universitet i Esbjerg for at få hjælp til problemløsningen. Her var der nemlig en centrifuge til rådighed.

- Vi fik vandet kørt gennem en centrifuge, og det reducerede antallet af plastikpartikler, men det var ikke nok. Så vi kørte det gennem en membran også, fortælle Johanne Sinkjær-Knudsen, mens hun sammen med de øvrige gruppemedlemmer viser resultater.

Slutresultatet viser, der stadig er plastikpartikler i vandet, og det er gruppen ikke helt tilfreds med.

- Måske kan man udlede vandet nu, fordi der er mindre plastik i. Men hvis vi havde haft mere tid, så ville vi have gentaget processen endnu en gang, fortæller Johanne Sinkjær-Knudsen.

Gruppen synes ikke selv, de er kommet helt i mål med deres arbejde. Men i forhold til andre grupper, der arbejdede med sammen problemstilling, er de tilfredse.

- Flere andre grupper er her slet ikke i dag, fordi de ikke er kommet med et forslag, så skal de lave en rapport i stedet, forklarer Anna Kargo Lyngsen.

Marketingsdirektør hos Polytech Jesper Sloth er tilfreds med de mange forslag, der er kommet ud af at have engageret samarbejdet med de unge.

- Vi havde forventet, der ville være læring om bæredygtighed – men der er kommet virkelige mange gode brugbare ideer frem, siger Jesper Sloth.

Polytech vil sammen med Verdensmålshuset gentage succesen igen til næste år. Adm. direktør Mads Kierkegaard kunne endda love en ting allerede.

- Vi har masser af andre spændende opgaver igen til næste år, sluttede direktøren.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter