Vindmølleentreprenør skal etablere støttefundament under skandaletårn

KORT NYT25. FEB 2021 8.13

Det bliver entreprenørfirmaet Østermark Grouting fra Holstebro, der skal etablere aflastningsfundamentet under det skandaleombruste Njals Tårn på Amager, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad. Tårnet på 86 meter er opført på en fundament af underlødig beton, og efterfølgende blev Bach Gruppen anmeldt af Københavns Kommune for byggesjusk. Nu skal Østermark Grouting forsøge at rette op på fundamentet. 

Østermark Grouting har specialiseret sig i understøbning af fundamenter under især vindmøller, men virksomheden har også tidligere forstærket blandt andet broer, bygninger og højhuse, fortæller Jens Erik Henriksen. Det er derfor ikke en uvant opgave, der venter entreprenørfirmaet.

- Selvfølgelig er det (Njals Tårn, red.) en stor opgave med nogle store kræfter, men vi har støbt under alverdens ting, så derfor passer opgaven fint ind hos os, siger Jens Erik Henriksen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter