Vindmøllefirma: Her er branchens oversete problem
Ejer og adm. direktør af GNL Windservice A/S Gert Nygaard Laursen har lige haft 10 års jubilæum med sit firma. Her er han i firmaets interne træningsafdeling.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DOI.dk

Vindmøllefirma: Her er branchens oversete problem

Der mangler en decideret vindteknikeruddannelse og mange flere veluddannede medarbejdere til at servicere efter udbyggelsen af vind, advarer ejer af vindservice firma.
7. JUL 2023 10.30

- Vores folk er eftertragtede. Vi kunne sagtens finde arbejde til 50-100 mand, men vi vil hellere holde det som et mindre firma, så det ikke stikker af, lyder det fra Gert Nygaard Laursen, der er ejerleder og grundlægger af GNL Wind Service A/S.

Han har lavet sin egen træningafdeling og insisterer på, at virksomheden ikke skal have vokseværk, der satses nemlig på kvalitet.

Firmaet, der er netop har haft ti års jubilæum, beskæftiger sig med servicering af vindmøller i alle størrelser lige fra de små vindmøller ude hos landmanden til de største offshore møller i ind- og udland eksempelvis de store testmøller i Østerild. Fokus er nemlig på kvalitet i medarbejderstaben, der i dag tæller 20 teknikere og otte medarbejdere i andre funktioner.

- Vi vil have de dygtigste teknikere, der kan komme ud og møde mange forskellige opgaver. Vores folk kan finde løsningerne og arbejde selvstændigt, og de kan skifte hovedkomponenter, fortæller Gert Nygaard Laursen.

Firmaet har endda fået sit eget tekniske træningcenter i firmadomicilet i Roslev med en ansat træner. Det betyder også, at medarbejderne tit bliver headhuntet af andre firmaer.

Behovet for en vindteknikeruddannelse

I dag rekrutterer firmaet medarbejderne fra en række forskellige erhvervsuddannelser som mekanikere, elektrikere eller landbrugsmaskinmekanikere, sidstnævnte er virksomhedsejeren oprindeligt selv er uddannet. Herefter bliver medarbejderne uddannet internt foruden ved de nødvendige sikkerhedskurser.

- Vi skal have fat i nye unge mennesker, derfor er der nogen, der skal i gang med at udvikle en vindmølleteknikeruddannelse. Man glemmer, der også skal bruges rigtig mange folk til at vedligeholde møllerne, når udbygningen af vind er sket, siger Gert Nygaard Laursen, inden han vender tilbage til de eftertragtede medarbejdere:

- Det er altid sundt med konkurrence, men der skal flere folk i gang. Det er både aktørerne i branchen og politikernes ansvar.

Udover at der skal skabes en ny uddannelse har Gert Nygaard Laursen et andet løsningforslag parat.

- Mølleejerne og energiselskaberne skal være villige til at give en højere timeløn, så er der også plads til at få en lærling med, forklarer Gert Nygaard Laursen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter