WindEurope opfordrer til fleksibilitet i corona-tid

Coronavirusset rammer også vindindustrien, og brancheorganisationen WindEurope opfordrer nu til at kunder er fleksible i forhold til leveringer.
17. MAR 2020 8.53

Selvom flere vindmølleproducenter fortsat holder produktionen i gang, så rammer coronavirusset også vindmølleindustrien og hele forsyningskæden.

Det giver forsinkelser og usikkerhed, og det er derfor vigtigt, at kunderne og regeringer, som har bestilt vindmøller til energiprojekter forbliver fleksible, når det kommer til leveringen. Ellers kan industrien blive ramt dobbelt, advarer brancheorganisationen WindEurope. 

- Med Covid-19 kommer vi formentlig til at se forsinkelser i udviklingen af nye vindprojekter, som formentlig betyder, at udviklerne kommer til at misse deadline for opsætningen og kan risikere at få økonomisk straf herfor, siger WindEuropes direktør Giles Dickson. 

- Regeringer er nødt til at være fleksible for, hvordan de implementerer deres udbud. Hvis man ikke kan få de nødvendige bud i tide, må regeringer uddele det, de kan, og så gennemføre resten af udbuddet på et senere tidspunkt, siger Giles Dickson. 

Mens situationen fortsat udvikler sig, er det for tidligt at sige, hvor hårdt industrien vil blive ramt, skriver WindEurope. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter