1,5 graders grænse krydses for første gang i rekordvarmt 2024
For andet år i træk bliver der sat en nedslående rekord på klimaområdet. Det er nu "så godt som sikkert", at 2024 bliver det varmeste år nogensinde målt. Det oplyser EU's klimatjeneste, Copernicus. Tre uger før årets udgang står det klart, at sidste års rekord står for fald.
Copernicus' klimadata går tilbage til 1940. Men forskere siger til AFP, at kloden lige nu formentlig er det varmeste, som den har været set over de seneste 125.000 år.
Samtidig bliver 2024 året for en anden dyster milepæl. Det er første hele kalenderår, hvor den globale temperatur er 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau.
Det førindustrielle niveau - 1850-1900 - er udgangspunkt for de globale klimamål. Det var her, at verden begyndte at brænde fossile brændsler af i form af kul, olie og gas. Afbrændingen af fossile brændsler er den primære årsag til global opvarmning og klimaforandringer.
Ifølge de foreløbige data fra Copernicus bliver temperaturen i 2024 1,6 grader højere, end før man begyndte at brænde kul, olie og gas af.
Med Parisaftalen fra 2015 aftalte verdens lande at sigte efter at holde de globale temperaturstigninger under 2,0 - og helst 1,5 - grader i forhold til det førindustrielle niveau. De mål er sat, fordi konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning bliver markant værre, jo mere grænserne overskrides.
At 2024 passerer grænsen, betyder imidlertid ikke, at Parisaftalen er brudt. Det kræver, at grænsen overskrides igennem en længere årrække. Men det viser, at "ambitiøs klimahandling haster mere end nogensinde før". Det siger vicedirektør i Copernicus Samantha Burgess i en pressemeddelelse.
WMO: "Rød alarm"
Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) udsendte i sidste måned "rød alarm" over udviklingen og pegede også på, at 2024 havde kurs mod at blive et rekordvarmt år. Den slog samtidig fast, at årene 2015-2024 vil være de hidtil varmeste nogensinde målt.
De høje temperaturer medfører tab af is fra gletsjere, højere havstande, varmere have og mere ekstremt vejr, som skaber ødelæggelser rundtom i verden, advarede WMO. WMO's generalsekretær, Celeste Saulo, understregede samtidig, at selv små temperaturstigninger er problematiske.
- Uanset om niveauet er over eller under 1,5 grader, så bliver klimaet mere ekstremt for hver decimal, siger hun.
Ekstremt vejr har givet problemer verden over i 2024. Alvorlig tørke har ramt Italien og Sydamerika. Dødelige oversvømmelser har skabt ødelæggelser i Nepal, Sudan og Europa. Hedebølger har dræbt tusinder i Mexico, Mali og Saudi-Arabien, mens cykloner har ramt USA og Filippinerne.
Forventer køligere vejr næste år
Videnskabelige studier har ifølge Reuters bekræftet, at menneskeskabte klimaforandringer har medvirket til alle katastroferne. Vejrfænomenet El Niño, som fører varmere temperaturer med sig, er medvirkende til de to rekordvarme år. Det sluttede tidligere på året. Friederike Otto, klimaforsker ved Imperial College London, forventer, at 2025 derfor bliver lidt køligere end 2024.
- Men vi vil stadig opleve høje temperaturer, som vil føre til hedebølger, tørke, naturbrande og tropiske cykloner, siger hun til Reuters.
Verden er langt fra at nå klimamål
- FN's Miljøprogram, Unep, udkom i slutningen af oktober med en rapport, der stiller skarpt på udledningen af drivhusgasser globalt, landenes planer for at nedbringe udledningen, og om vi lever op til klimamålene.
- Rapporten konkluderer, at det fortsat er teknisk muligt at leve op til klimamålet i Parisaftalen, men det vil kræve massiv og øjeblikkelig indsats.
- Verdens lande aftalte i 2015 i Parisaftalen at begrænse den globale temperaturstigning i dette århundrede til et godt stykke under 2 grader og forsøge at holde den på højst 1,5 grader. Stigningen skal ses i forhold til temperaturen før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.
- Fortsætter landenes udledning som nu, vil temperaturen ifølge rapporten stige 2,6-3,1 grad i løbet af dette århundrede sammenlignet med før industrialiseringen.
- I øjeblikket lever ikke alle lande op til deres egne planer for at mindske udledningen af drivhusgasser i 2030. Selv hvis de lever op til planerne, vil temperaturen alligevel stige 2,6-2,8 grader.
Kilder: Unep og "Emissions Gap Report 2024".
/ritzau/
